Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

 10 Tabellen skal forstaas saaledes, at dersom Barometret exempelvis en Vintermorgen Kl. 8 viser ca. 755 Millimeter og inden Kl. 2 Eftm. falder 3 Millimeter (Barometret maa ikke hænge hverken i Solskin el- ler i Nærheden af en Kakkelovn), saa er der hidtil i 98 Tilfælde af 100 faldet Nedbør inden næste Morgen Kl. 8. Heller ikke Barometrets Gang op eller ned angiver altsaa med Sikkerhed, hvorvidt det vil regne eller ej, men at det Fingerpeg i saa Henseende, som et Barometer kan give, er af stor Betydning, ses maaske bedst af den Omstændig- hed, at der nu findes et Barometer paa saa at sige enhver Gaard her i Landet. Betegnende for, at Publikum har Øjet oppe for Barome- trets Nytte, er det ogsaa, at del ikke er ualmindeligt, at en Urmager i Provinsen sælger flere Barometre, end han sælger Ure. b. Temperaturen. Man har længe kendt Instrumenter, der kan tilkendegive For- andringer i Temperaturen, og derfor paa en Maade benyttes til at maale Varmen med. Til Varmemaaling bruges nu om Stunder som bekendt jo saa at sige udelukkende Kviksølv- eller Spiritus-Ther- mometre, der viser Varmegraden, fordi Kviksølvet eller Spriten fyl- der mere, jo varmere det bliver, og derfor i Varme stiger højere op i ThermometeiTøret. I Tidens Løb har man haft forskellige Regler for, hvorledes Ther- mometre skulde inddeles. Her til Lands bruger Privatfolk vel nok endnu for Størstedelen Thermometre med Reaumurs Inddeling (alt- saa 0 ved Frysepunktet og 80 ved Vandets Kogepunkt), men denne Inddeling fortrænges dog mere og mere af Celsius Skala (0 ved Fryse- punktet og 100 ved Vandels Kogepunkt), hvilken Skala ogsaa ude- lukkende benyttes af Meteorologisk Institut. Det maa tilraades en- hver, der vil købe et nyt Thermometer, at lade Valget falde paa ét, der er inddelt efter Celsius Skala; thi ikke alene passer det da sam- men med alle Meteorologisk Instituts og andre offentlige Institutio- ners Opgivelser af Varmegrader, men Thermometre efter Reaumurs Skala vil sikkert efter nogle Aars Forløb være forældede. Efter Fysiken kan Varmen ikke opstaa af sig selv, og Varmen kan heller ikke forsvinde uden nogen Anledning. Naar derfor Tem- peraturen i Luften snart stiger og snart falder, maa der altsaa saavel findes Varmekilder i Naturen, som der maa finde Varmeforbrug Sted. Den vigtigste Kilde til Varme og derfor ogsaa til Liv her paa