Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

11 Jorden er Solen. Dens Straaler bringer saa megen Varme til Jorden, at dersom denne Varme blev fordelt ligeligt over hele Kloden, og dersom Jorden var en Kugle af Is, vilde der i Løbet af hvert Aar kunne smelte et ca. 55 Meter tykt Lag Is af denne Kugle. I Sammenligning med Solen er de øvrige Varmekilder af ganske un- derordnet Betydning. Den største Varmekilde næst efter Solen er Var- men i Jordens Indre, hvorfra Varmen langsomt trænger ud til Jor- dens Overflade og derfra gaar over i Luften. Denne Varme er i vor Tidsalder dog kun ca. en Titusindedel af den Varme, vi faar fra Solen. Endnu mindre betyder den Varme, vi faar fra Maanen, hvis Straaler selv ved Fuldmaanetider kun bringer os ca. en Hundredetusindedel af den Mængde Varme, Solstvaalerne bringer; endelig beløber den Straalevarme, vi faar fra alle Stjærnerne, sig næppe til en Tredive- milliontedel af Solens Straalevarme. Da nu Varmeforholdene er de absolut vigtigste Aarsager til de Vejrforhold, der indtræder, og da en forholdsvis lille Forandring i Solens Straaleevne efter det ovenfoi' an- førte maa betyde meget mere for Varmeforholdene her paa Jorden end om f. Ex. Varmen, der kommer fra Maanen og alle Stjærnerne til- sammen, pludselig blev dobbelt saa stor, saa forstaar man, at Me- teorologien kun behøver at tage Hensyn til Solvarmen, thi i Sam- menligning hermed spiller det øvrige kun en ganske forsvindende Rolle. De nævnte Varmegivere maa antages eftcrhaanden at afkøles. Dette sker dog meget langsomt, thi saa vidt man kan se, har Jor- dens Gennemsnitstemperatur ikke forandret sig kendeligt i den hi- storiske Tid. Af en lang Række Temperaturmaalinger i Berlin kan man saaledes ikke paavise, at den gennemsnitlige Temperatur dér har forandret sig blot en Hundrededel Grad Celsius fra 1719 til Midten af det 19. Aarhundrede. Paa den anden Side synes det af forskellige Omstændigheder at fremgaa, at der tidligere har været større Forskel i Varmen paa de forskellige Aarstider, end nu om Stunder, saaledes at Somrene tidligere var varmere, og Vintrene koldere end nu. Hvad Vintrene angaar, berettes det f. Ex., at man i Middelalderen flere Gange kunde ride over Isen mellem de skandi- naviske Lande indbyrdes og mellem disse og Tyskland, og i 1426 var der endog indrettet Herberger paa Isen langs Hovedrouterne over Østersøen. Noget tilsvarende viser Tycho Brahes meteorologiske Dag- bog, der er ført paa Hveen fra 1582 til 1597, og hvorefter der i