Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

12 de sidste Vintermaaneder den Gang i Gennemsnit faldt forholdsvis mere Sne end nu. Af 100 Dage med Nedbør i Februar og Marts sneede det den Gang nemlig henholdsvis paa 75 og 63 af Dagene; nu er kun 53 og 46 pGt. af Nedbørsdagene Snedage. Hvad angaar Som- rene i tidligere Aarhundreder, er der ligeledes Grunde til at tro, at de har været mere udprægede end nu; en Gang var f. Ex. Grænsen for forskellige Træsorter længere mod Nord, og Træerne i Alperne kunde vokse højere oppe i Bjærgene end nu, hvilket all lyder paa, at der før har været varmere Somre. Der er dog næppe Grund til at an- tage, at saadanne Forhold ikke kan komme igen. Da Jordoverfladen stadig modtager Varme fra Solen og dog ikke bliver varmere, maa Jorden afgive ligesaa megen Varme, som den modtager. Afkølingen foregaar dels derved, at Jorden opvarmer den Luft, der berørei’ den, dels ved Udstraaling af Varme fra Jorden til de højere liggende Luftlag og det kolde Verdensrum. Er Himlen klar, kan Varmen fra Jorden gaa forholdsvis uhindret lige ud i Ver- densrummet; naar der er Skyer paa Himlen, bliver den overvejende Del af Jordens Straalevarme derimod standset af Skyerne. Til Gen- gæld virker Skyerne om Dagen som en Skærm for Solstraalei’ne, saa Jorden ikke bliver saa stærkt opvarmet. Her i Landet er Døgn med klart Vejr om Sommeren i Gennemsnit henved 3 Grader var- mere end fuldstændig skyede Dage. Om Foraaret, naar der i det store og hele sker en Opvarmning i Naturen, forsinker Skyerne denne, og som Efteraaret forsinker Skyerne atter Afkølingen. Dette kan f. Ex. ses af, at medens saadanne Dage i Maj, der har klart Vejr, i Gennemsnit er 4—5 Grader varmere end de Dage, da Himlen er overskyet, saa er omvendt i Oktober de overskyede Dage godt 4 Grader varmere end de klare Dage (Exemplet er fra Herning). Skyerne og Luften kan lige saa lidt som Jordoverfladen blive ved med at opsuge Lys og Varme uden at afgive denne Varme igen. A armetabet fra Luften foregaar hovedsagelig ved en lignende usynlig Straaling af Varme som den, der foregaar fra Jordoverfladen. Fra Luften og særlig da fra Skyerne kan Varmen naturligvis straale tem- melig uhindret ud i Himmelrummet og altsaa gaa tabt for os, men en ikke ubetydelig Del af Straalingen fra Luften og Skyerne træller dog ogsaa Jordoverfladen. Selv under Danmarks Bredde- grad er der saaledes paa en klar Vinterdag saa megen Varme i Luften, at Varmestraa'lingen fra Luften til Jorden er hen-