Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

tyndt men sammenhængende Skylag siges derfor at have det samme Skydække som en Himmel, der er overtrukket med tykke Regnskyer. De Udtryk, der benyttes, vil forstaas af følgende Tabel: klart Himlen er skyfri, eller der maa i hvert Fald ikke være Skyer paa mere end 1/ af hele Himlen, og mindst de 7/8 denne skal være blaa. letskyet Ca. 1/4 af Himlen er dækket med Skyer, medens de s/4 af Himlen er blaa. halvklart Ca. det halve af Himlen er dækket med Skyer, det øvrige halve er blaa. skyet Ca. 3/4 af Himlen er dækket med Skyer, den sidste 1/4 af Himlen er blaa. graat Mere end 7/g af Himlen er dækket af Skyer. Det kunde synes underligt, at der i de meteorologiske Telegram- mer intet Hensyn tages til, af hvad Art Skyerne er, medens det ellers er det første, man lægger Mærke til, naar man betragter Himlen for at se, hvad Vejret vil blive. Skønt Meteorologerne naturligvis er paa det rene med, at netop Skyernes Udseende er et Udtryk for, hvad der foregaar i Atmosfæren, saa har det imidlertid sine store Vanskeligheder at faa Oplysninger herom indført i Telegramform. Dels er det nemlig meget vanskeligt at faa de forskellige Observa- torer til at give ensartede Meddelelser, dels er det som Regel nød- vendigt at bruge meget lange Beskrivelser for blot nogenlunde at angive, hvorledes Sky formerne er, og endelig spiller Farver og For- toninger, som det ligeledes er vanskeligt at gengive i Ord, en meget stor Rolle. I nærværende Vejledning skal der paa Grund af de samme Vanskeligheder ikke kommes nærmere ind paa en Omtale af Skyformerne og deres Betydning. Derimod skal der tilføjes et Par Ord om Dis, Taage og Torden, der lige saavel som Skymængden bliver omtalt i de meteorologiske Telegrammer. Dis og Taage er jo begge Tilstande af Luften, hvori denne er delvis uigennemsigtig. Det er ikke altid let for Observatorerne at