Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

23 afgøre, om der er Dis eller Taage. Thi skønt man jo nok altid vil kalde det Dis, naar Luften er tør, og det kun er milevidt fjærnede Terraingenstande, der bliver utydelige, og skønt man altid vil kalde det Taage, naar Luften er fugtig og saa uigennemsigtig, at man kun kan se nogle faa Snese Meter bort, saa gaar det, man kalder Taage, og det, man kalder Dis, dog temmelig jævnt over i hinanden. Hvad Tordenvejr angaar, da kan det bemærkes, at de meteorolo- giske Stationer ikke melder »Torden«, blot fordi man kan se Lyn fra Stationen, men Uvejret maa i saa Tilfælde ikke være længere borte, end at man kan høre selve Tordenen, Hvor langt, denne kan høres, er imidlertid forskellige under de forskellige Vejrforhold; som Regel kan man høre Tordenen endnu ca. 10 Kilometer (1 å l1/2 Mil) fra Lynet; men i Modvind kan Afstanden indskrænkes til faa Tusinde Meter. Der er paa den anden Side heller ikke noget i Vejen for, at man under særlige Forhold kan høre Toi'den ca. 40 Kilometer fra Lynet (ca. 6 danske Mil). (Som bekendt er Afstanden til Lynet lige saa mange Gange 325 Meter (Tusinde Fod), som der er Sekunder mellem, at man ser Lynet, og at man hører Tordenen. Gaar der saaledes 24 Sekunder mellem Lyn og Torden, da har Lynet været omtrent 8 Kilometer (ca. 1 Mil) borte.) Nedbøren falder væsentlig som Regn, som Sne eller som Hagl. I Sammenligning hermed er det Vand, som Duggen bringer, ganske foi'svindende, thi Størstedelen af Duggen er blot Vand, der om Natten i Dampform flytter sig gennem Luften fra Jorden og op paa Græsstraa e. 1. Regndraaberne og Snefnuggene dannes som Regel ved en Sammenhobning af to eller flere af de smaa Vanddraaber, hvoraf Skyerne bestaar. Draaberne, men særlig Snefnuggene, vokser der- næst i Størrelse ikke alene, fordi noget mere af Skyernes Vanddampe slaar sig ned paa dem, men ogsaa, fordi de ved deres Fald gennem Luften som Regel efterhaanden kommer til varmere og varmere Luftlag, der altsaa kan indeholde forholdsvis meget Vanddamp. Af denne vil en Del slaa sig ned paa de kolde Regndraaber eller Snefnug, ganske ligesom en kold Genstand dugges, naar den bringes ind i en varm Stue. Paa vore Breddegrader er Regndraaberne i Gennemsnit ca. 3 Grader koldere end Luften. Hagl derimod, dannes og vokser paa en særlig Maade, hvorpaa der dog ikke her skal kom- mes nærmere ind. Som det er omtalt ovenfor, vil Regnen eller Sneen, medens den