Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

148 Første Gruppe. Sten- og Jordarter. særdeles anvendelige, almindeligt forekommende Stenarter, af hvilke følgende ere de vigtigste: Granit og Gneis. Anvendes til Bro-, Kaj- og Husbygningssten. Gadesten samt til arkitektoniske og monumentale Arbejder. Deres store Betydning i industriel Henseende erholdt disse Stenarter først 1844, da det ældste af Sveriges større Stenhuggerier anlagdes paa Malmö en i Bo- huslän. Nu bearbejdes de, væsentlig til Export, i ca. 15 større og 45 mindre saadanne Anlæg,., beliggende langs Kysterne i Bohuslän, Halland, Blekingen, Småland og Ostergötland, samt desuden i en Mængde større og mindre Stenbrud, anlagte for at tilfredsstille det lokale Forbrug. Diorit, Gabbro. Hyperit og Diabas ere i de senere Aar bievne meget efterspurgte og have under Navn af „sort Granit“ faaet stor An- vendelse til Gravmæler m. m. Hidtil ere de bievne brudte i størst Mængde i Småland, men ogsaa i andi'e Dele af Landet forekommer der smukke Varieteter. — Polering af de ovennævnte Stenarter udføres ved Maskiner 17 Stensliberier, af hvilke det første anlagdes 1871 paa Malmøen. Granitindustriens vigtigste Afsætningssteder ere Tydskland, Danmark oe- England. P o r f y r. Ved E1 f d a 1 e n s engang saa berømte Porfyrværk i Dalarne anvendes, en Mængde sjeldent smukke Varieteter af denne Stenart til Fremstilling af større og mindre Kunstsager, hvortil den egner sig bedre end~ de fleste andre haarde Stenarter. Værket anlagdes 1788, flyttedes 1885 til en Plads med gode Kommunikationer, og samtidig indførtes For- bedringer i Arbejdsmetoderne, hvorfor man nu tør haabe, at det paany vil komme til at indtag© sin tidligere fremragende Stilling i kunst- industriel Henseende. Sandsten brydes i Egnen ved Gefle og Stockholm, i Øster- og Vestergötland, Småland, Skåne og paa Gotland; den anvendes til Byg- ningssten. Slibe-og Møllesten. Den lysegraa, gotlandske Sandsten, der er særdeles let at forarbejde og meget anvendelig til dekorativt Bygnings- materiale, udføres ikke ubetydeligt, dog mest i Form af Slibesten. En lignende Sten fra Vestergötland (Hellekis) lindes anvendt i det kg-]. Theater i Kjøbenhavn. Ur kalksten (Marmor) forekommer almindeligt, fortrinsvis i Søder manland, Østergøtland, Uppland og Vestmanland. Det grønstribede Kolmardsmarmor i de to førstnævnte Landskaber har fundet stor An- vendelse i arkitektoniske Øjemed og været bearbejdet siden det 16de Aarhundrede. I Värmland forekommer hvidt Marmor. Silurisk Kalksten findes i Jemteland, Nerike, Öster- og Vester- götland. Skåne, paa Oland og Gotland og har lige fra Middelalderen været et meget benyttet Bygningsmateriale, hvorom mange af Landets monumental6 Bygninger vidne. En betydelig Export har ligeledes fundet Sted. 1 Kjøbenhavn er denne Stenart bleven anvendt bl. a. ved det kg]. I heater (fra Vestergötland) og den engelske Kirke (fra Öland). Disse Kalkstensarter ligesom ogsaa Skånes Kridtkalk anvendes i stor Ud- strækning til Kalkbrænding, og de to sidstnævnte udgjøre tillige Raa- matenalet til en stor Tilvirkning af Portlandcement (i Skåne, paa Öland og Gotland). Tagskifer af Lerskifer, Glimmerskifer og Helleflintskifer brydes paa 7 bteder. Klæbersten (Talj sten) forekommer flere Steder, men brydes ikke for Tiden. T eldspath brydes i Stockholmslän og Bohuslän, dels til Landets egne Porcellænsfabriker, dels til Export. De sandsynligvis ikke ubetyde- Jige l«°rraad af Kaolin i Vestmanland og Skåne bearbejdes kun i ringe Omtang.-Den stenkulsførende Formation, som indeholder Lejer af Sten- kul og ildfast Ler, indtager i det nordvestlige Skåne et Åreal af ca.