Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
148 Første Gruppe. Sten- og Jordarter. særdeles anvendelige, almindeligt forekommende Stenarter, af hvilke følgende ere de vigtigste: Granit og Gneis. Anvendes til Bro-, Kaj- og Husbygningssten. Gadesten samt til arkitektoniske og monumentale Arbejder. Deres store Betydning i industriel Henseende erholdt disse Stenarter først 1844, da det ældste af Sveriges større Stenhuggerier anlagdes paa Malmö en i Bo- huslän. Nu bearbejdes de, væsentlig til Export, i ca. 15 større og 45 mindre saadanne Anlæg,., beliggende langs Kysterne i Bohuslän, Halland, Blekingen, Småland og Ostergötland, samt desuden i en Mængde større og mindre Stenbrud, anlagte for at tilfredsstille det lokale Forbrug. Diorit, Gabbro. Hyperit og Diabas ere i de senere Aar bievne meget efterspurgte og have under Navn af „sort Granit“ faaet stor An- vendelse til Gravmæler m. m. Hidtil ere de bievne brudte i størst Mængde i Småland, men ogsaa i andi'e Dele af Landet forekommer der smukke Varieteter. — Polering af de ovennævnte Stenarter udføres ved Maskiner 17 Stensliberier, af hvilke det første anlagdes 1871 paa Malmøen. Granitindustriens vigtigste Afsætningssteder ere Tydskland, Danmark oe- England. P o r f y r. Ved E1 f d a 1 e n s engang saa berømte Porfyrværk i Dalarne anvendes, en Mængde sjeldent smukke Varieteter af denne Stenart til Fremstilling af større og mindre Kunstsager, hvortil den egner sig bedre end~ de fleste andre haarde Stenarter. Værket anlagdes 1788, flyttedes 1885 til en Plads med gode Kommunikationer, og samtidig indførtes For- bedringer i Arbejdsmetoderne, hvorfor man nu tør haabe, at det paany vil komme til at indtag© sin tidligere fremragende Stilling i kunst- industriel Henseende. Sandsten brydes i Egnen ved Gefle og Stockholm, i Øster- og Vestergötland, Småland, Skåne og paa Gotland; den anvendes til Byg- ningssten. Slibe-og Møllesten. Den lysegraa, gotlandske Sandsten, der er særdeles let at forarbejde og meget anvendelig til dekorativt Bygnings- materiale, udføres ikke ubetydeligt, dog mest i Form af Slibesten. En lignende Sten fra Vestergötland (Hellekis) lindes anvendt i det kg-]. Theater i Kjøbenhavn. Ur kalksten (Marmor) forekommer almindeligt, fortrinsvis i Søder manland, Østergøtland, Uppland og Vestmanland. Det grønstribede Kolmardsmarmor i de to førstnævnte Landskaber har fundet stor An- vendelse i arkitektoniske Øjemed og været bearbejdet siden det 16de Aarhundrede. I Värmland forekommer hvidt Marmor. Silurisk Kalksten findes i Jemteland, Nerike, Öster- og Vester- götland. Skåne, paa Oland og Gotland og har lige fra Middelalderen været et meget benyttet Bygningsmateriale, hvorom mange af Landets monumental6 Bygninger vidne. En betydelig Export har ligeledes fundet Sted. 1 Kjøbenhavn er denne Stenart bleven anvendt bl. a. ved det kg]. I heater (fra Vestergötland) og den engelske Kirke (fra Öland). Disse Kalkstensarter ligesom ogsaa Skånes Kridtkalk anvendes i stor Ud- strækning til Kalkbrænding, og de to sidstnævnte udgjøre tillige Raa- matenalet til en stor Tilvirkning af Portlandcement (i Skåne, paa Öland og Gotland). Tagskifer af Lerskifer, Glimmerskifer og Helleflintskifer brydes paa 7 bteder. Klæbersten (Talj sten) forekommer flere Steder, men brydes ikke for Tiden. T eldspath brydes i Stockholmslän og Bohuslän, dels til Landets egne Porcellænsfabriker, dels til Export. De sandsynligvis ikke ubetyde- Jige l«°rraad af Kaolin i Vestmanland og Skåne bearbejdes kun i ringe Omtang.-Den stenkulsførende Formation, som indeholder Lejer af Sten- kul og ildfast Ler, indtager i det nordvestlige Skåne et Åreal af ca.