Officiel Katalog over Den Permanente Afd.
År: 1888
Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Forlag: Industri Foreningen
Sider: 1122
UDK: 061.4(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
Første Gruppe. Sten- og Jordarter.
særdeles anvendelige, almindeligt forekommende Stenarter, af hvilke
følgende ere de vigtigste:
Granit og Gneis. Anvendes til Bro-, Kaj- og Husbygningssten.
Gadesten samt til arkitektoniske og monumentale Arbejder. Deres store
Betydning i industriel Henseende erholdt disse Stenarter først 1844, da
det ældste af Sveriges større Stenhuggerier anlagdes paa Malmö en i Bo-
huslän. Nu bearbejdes de, væsentlig til Export, i ca. 15 større og 45
mindre saadanne Anlæg,., beliggende langs Kysterne i Bohuslän, Halland,
Blekingen, Småland og Ostergötland, samt desuden i en Mængde større
og mindre Stenbrud, anlagte for at tilfredsstille det lokale Forbrug.
Diorit, Gabbro. Hyperit og Diabas ere i de senere Aar bievne
meget efterspurgte og have under Navn af „sort Granit“ faaet stor An-
vendelse til Gravmæler m. m. Hidtil ere de bievne brudte i størst
Mængde i Småland, men ogsaa i andi'e Dele af Landet forekommer der
smukke Varieteter. — Polering af de ovennævnte Stenarter udføres ved
Maskiner 17 Stensliberier, af hvilke det første anlagdes 1871 paa Malmøen.
Granitindustriens vigtigste Afsætningssteder ere Tydskland, Danmark oe-
England.
P o r f y r. Ved E1 f d a 1 e n s engang saa berømte Porfyrværk i Dalarne
anvendes, en Mængde sjeldent smukke Varieteter af denne Stenart til
Fremstilling af større og mindre Kunstsager, hvortil den egner sig bedre
end~ de fleste andre haarde Stenarter. Værket anlagdes 1788, flyttedes
1885 til en Plads med gode Kommunikationer, og samtidig indførtes For-
bedringer i Arbejdsmetoderne, hvorfor man nu tør haabe, at det paany
vil komme til at indtag© sin tidligere fremragende Stilling i kunst-
industriel Henseende.
Sandsten brydes i Egnen ved Gefle og Stockholm, i Øster- og
Vestergötland, Småland, Skåne og paa Gotland; den anvendes til Byg-
ningssten. Slibe-og Møllesten. Den lysegraa, gotlandske Sandsten, der er
særdeles let at forarbejde og meget anvendelig til dekorativt Bygnings-
materiale, udføres ikke ubetydeligt, dog mest i Form af Slibesten. En
lignende Sten fra Vestergötland (Hellekis) lindes anvendt i det kg-].
Theater i Kjøbenhavn.
Ur kalksten (Marmor) forekommer almindeligt, fortrinsvis i Søder
manland, Østergøtland, Uppland og Vestmanland. Det grønstribede
Kolmardsmarmor i de to førstnævnte Landskaber har fundet stor An-
vendelse i arkitektoniske Øjemed og været bearbejdet siden det 16de
Aarhundrede. I Värmland forekommer hvidt Marmor.
Silurisk Kalksten findes i Jemteland, Nerike, Öster- og Vester-
götland. Skåne, paa Oland og Gotland og har lige fra Middelalderen
været et meget benyttet Bygningsmateriale, hvorom mange af Landets
monumental6 Bygninger vidne. En betydelig Export har ligeledes fundet
Sted. 1 Kjøbenhavn er denne Stenart bleven anvendt bl. a. ved det kg].
I heater (fra Vestergötland) og den engelske Kirke (fra Öland). Disse
Kalkstensarter ligesom ogsaa Skånes Kridtkalk anvendes i stor Ud-
strækning til Kalkbrænding, og de to sidstnævnte udgjøre tillige Raa-
matenalet til en stor Tilvirkning af Portlandcement (i Skåne, paa Öland
og Gotland).
Tagskifer af Lerskifer, Glimmerskifer og Helleflintskifer brydes
paa 7 bteder. Klæbersten (Talj sten) forekommer flere Steder, men
brydes ikke for Tiden.
T eldspath brydes i Stockholmslän og Bohuslän, dels til Landets
egne Porcellænsfabriker, dels til Export. De sandsynligvis ikke ubetyde-
Jige l«°rraad af Kaolin i Vestmanland og Skåne bearbejdes kun i ringe
Omtang.-Den stenkulsførende Formation, som indeholder Lejer af Sten-
kul og ildfast Ler, indtager i det nordvestlige Skåne et Åreal af ca.