Officiel Katalog over Den Permanente Afd.
År: 1888
Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Forlag: Industri Foreningen
Sider: 1122
UDK: 061.4(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________________ ___________
174 Niende Gruppe. — Nærings- og Nydelsesmidler.
er hovedsagelig grundet paa indført Raasprit, hvorfor Importen af for-
skjellige Sorter Brændevin (af Korn, Kartofler, Druer o. s. v.) i 1886 steg
til 41 Mill. Liter; i Landet selv tilvirkedes i 1886 30 Mill, og i 1887 over 34 Mill.
Liter. Forbruget har været 38 Mill. Liter eller omtrent 8 Liter pr. Individ.
De for Rensning af Brændevin oprettede store Fabriker have virket til
Forbedring af Produktet, idet den til Forbrug bestemte Vare nu væsent-
lig er renset ved Destillation, hvorved Raaspritens Fuselolie, Aldehyder
og Ætherarter ikke komme ti] at indgaa i det rensede Brændevin. Me-
toden, ved hvilken bruges Jernapparater og Jerncistemer, leverer de
saakaldte absolut ren© eller tidobbelt rensede Brændevinssorter og giver
en ren Sprit, som selvfølgelig er meget anvendelig i Likørfabrikationen,
hvorimod der ikke erholdes et saa rent Produkt ved den ældre Rensning
med Trækul og derpaa følgende Lagring af Spriten paa Træfade, hvor-
for denne mere og mere forsvinder af Handelen.
Punsch bestaar som bekjendt af Vand, blandet med Arrak og op-
løst Sukker: dens Alkoholindhold er 19-26 pCt., de stærkere Slags kal-
des tør Punsch, de »svagere, der sædvanlig ere mere sukkerholdige,
sød Punsch.
I de sidste 10 Aar har Tilvirkningsværdien af 01 været i be-
tydelig Stigen og androg 1886 ved 145 Bryggerier 12,328,036 Kroner
for 994,119 Hektoliter samt 37,000 Hektol. Porter. Naar man medregner
de mindre Bryggeriers Tilvirkning, for hvilke officielle Meddelelser iøvrigt
mangle, kan det aarlige Forbrug pr. Individ anslaas ti] omtrent 30 Liter
01 og Porter d. v. s. omtrent lige saa meget som i Norge, men kun
Halvdelen af Danmarks Forbrug*). I de sidste 15 Aar er der i teknisk
Henseende sket store Fremskridt i denne Industrigren, og de i Udlandet
iværksatte Forbedringer ere med Omsigt bievne anvendte paa svenske
Forhold. Resultatet har ogsaa været, at det- svenske Produkt fuldt ud
kan taale Sammenligning med de kontinentale Ølsorter, af hvilke Wiener-
øllet mest ligner det svenske. De svenske Bryggere sky ingen Om-
kostninger for at kunne faa de bedste Eaastoffer, og deres Virken i denne
Henseende__ har særlig fremmet Dyrkningen af Maltbyg. Efter Gjennem-
smtstallet i et stort Antal offentliggjorte Analyser indeholde de alminde-
lige svenske Ølsorter 4,-5 pCt. Alkohol (Gjennemsnitstallet for 393 tydske
Ølsorter er 4,,-,8 pCt.), altsaa paa det nærmeste i samme Forhold som de
tydske. I Reglen er Extraktholdigheden noget lavere i Forhold til Alko-
holmængden ved de svenske end ved cle danske og tydske Ølsorter, hvor-
for disse have en mere sødlig Smag. Foruden de sædvanlige bayerske
Ølsorter har man i en Del Aar brygget et mere humle-, mindre malt-
stærkt 01; da Alkoholmængden sjeldent overstiger 4 pCt., er dette Øl-
lettere, og dets Righoldighed paa Bitterstof gjør det særlig skikket til at
nydes af svage Personer. Dette 01 kaldes Pilsener 01. Konkurrencen
mellem de mange Bryggerier er selvfølgelig stor, men denne har influe-
ret paa Bestræbelserne for at tilvejebringe et saa fortrinligt Produkt
som muligt, hvilket bedst bevises ved den Omstændighed, at ingen Bryg-
ger har været tiltalt for at have anvendt falske Bitterstoffer (Humle-
surrogater) eller andre utilladelige Raastoffer ved Øltilvirkningen.
-rxr- k Eddike tilvirkes for største Delen af Sprit, i hvilken Henseende
winborg &kp. s Fabrik udmærker sig ved en Metode til direkte at frem-
stille Eddike med højt Procentindhold.
I Sveriges sydlige Provinser bruges næsten udelukkende blødt Brød,
i __ den mellemste og nordre Del er haardt Brød fremherskende. Af det
sidste forekommer egentlig to Slags, begge som runde Kager, 22—30
Cm. i Diameter, udmærkede ved Mørhed og Skørhed, saa at cle let lade
sig sønderbryde. Det almindelige Brød (Spisebrød) bages i en saadan
Tykkelse, at en Kage vejer 150 å 225 Grm., medens Knækkebrødskagen
kun vejer 100-150 Grm. Den væsentlige Forskjel ligger dog deri, at
Wiirtemberg forbruges reap. 247 og 188 Liter pr. Individ, i Belgien 166,
i Storbritannien 126 og i Frankrig 22 Liter.