NORGE.
Første Gruppe.
Stenarter, Jordarter, Mineralien, Minedrift, Stenbrud og Metallurgie
Grand, Kalksten, Cementsten, Ler, Gips, Grafit. Asfalt o. s. v. Kai, Tarv
o. s. v. Erts og deraf vandne Metaller og Mineralier samt Legeringer. Geo-
logiske Arbejder og Kort,
Kongeriget Norge udgjør 318,195 Kilometer med en Befolk-
ning paa noget over 1,950.000 Individer, hvoraf 45,000 leve af Industri,
46,000 af Handel, 93,000 af Fiskeri og Jagt og 638,000 af Agerdyrkning
og Skovdrift. En af de vigtigste Næringsveje er Skibsfarten.
Af Landets Areal er 9000 Kilom. Ager og Eng og 78,000 Ki-
lom. bevoxet med Skov, medens Jordbunden hovedsagelig bestaar af
Fjeld (Granit, Gneis, Syenit m. m.).
I 1885 var i Norge 72 Gruber og Skjærp i Drift med et Arbejder-
antal af 2049 og en Malmproduktion af 89.730 Tons, samt 12 Smeltehytter
med 334 Arbejdere.
Den vigtigste Branche [af Bjergværksdriften er Driften paa Kob-
ber og Svovlkis, hvilken sidste udbrydes til Export. De største Værker
er Vigsnæs paa Karmøen (490 Arbejdere, henved. 40,000 Tons Malm i 1885,
til hvilket Aar ogsaa de følgende Opgaver referere sig), Røraas i S. Trond-
hjems Amt (318 Arbejdere, over 15,000 Tons Malm) samt Omdal i Tele-
marken (195 Arbejdere og 2000 Tons vasket Malm å c. 20. pCt).
Bjergværksdrift paa Sølv foregaar ved det Staten tilhørende Værk
paa Kongsberg (314 Arbejdere, over 7300 Kg. fint Sølv og et Overskud
af c. 400,000 Kr.) samt i Vefsen i Nordland (64 Arbejdere, 337 Tons Erts
til Værdi af 110,000 Kr.).
Jernværkernes Drift er nu næsten ganske ophørt, og Landet er
kun i Stand til at dække nogle faa pCt. af sit Jernforbrug; for Tiden
drives alene Næs Værk, der 'beskjeftiger sig med Tilvirkning af Staal
(-55 Arbejdere, 397,000 Kg. Stangjern og 142,000 Kg. smedet Staal)..
Nikkelværkernes Drift er efter den blomstrende Periode i halv-
fjerserne (i 1875 og 76 var Produktionsværdien 2—8 Mill. Kr. og Arbej-
derantallet c. 800) efterhaanden gaaet tilbage og for Tiden saa godt som
ophørt.