Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
SVERIGE. Lige siden Oldtiden har saavel mandligt som kvindeligt Haandar- bejde haft et Hjem i Sverige og endnu i Middelalderen ogsaa eiteiat de forskjellige Haandværk vare opkomne stod Husfliden i udøvedes baade af Høje og Lave. Alt eftersom de mdust.nelle Fiel bringelser bleve tilgængelige i Handelen, bleX imidlertid Haandarbejdet sjeldnere hos de højere Samfundsklasser, og lidt ettei lidt gik det h og holdent^ove^til^ ^muen. Træarbejder, Smedearbejder samt væ- vede Sager af Hør og Uld fandt Sted allerede i vtd Vestgoter o°- Nordlændinge. I Angermanland fandtes alieiecie 16degAarhundrede en ikke ubetydelig Læ^ed^Uvirk^m§’f?t smalten he- gende Aarhundrede naaede en saadan Ldvikhng,. at Statd gyndte at interessere sig derfor. Saaledes uddeltes. i fo) g, . Skuepenge for Finspinding; Spinde- og Væveskolei o^ettedes, saavel at Private som af Manufakturkontoret, og endnu i voie Dagede^ nævnte Provins Præmier af offentlige Midlei fo1 Jæl Værdien af den nordlandske Lærredstilvirknuig anslog^ 1769 til .3 løn der Guld (50,000 Kr.), 1830 til 100,000 Edr. Bko. (150,000Kl. og 1850 mindst 200,000 Rdr. Bko. (300,000 Kr.) alene foif^®^olAdJXnidredé en Elfsborgs Läu udviklede der sig i Begyndelsen af dette ede en Bomuldsvævningsindustri, som ved Tredseine ansloges +raa(ite imid- af 6 Mill. Kroner, ikke at tale om andre Exemplei. Snart lertid Fabrikindustriell mere og mere i Forgrunden og huede med stændig at tilintetgjøre Almuehusfliden. Heitil ko ni, , a udelukkende Aartier saa rask udviklede Jordbrug paa mange Stedei s lagde Beslag paa Befolkningens Interesse, at man ikke gav sig 1 at tænke paa det mindre Erhverv• ..»jenneinFoiespøigs er til alle Kl gets Provinser søgte „Svenska Slöjdföreningen i Stock Resultat at faa Husflidens daværende Standpunkt konstateiret,, odet til hvilket man hervedkom, var, „at Husfliden i Almindelig er højlig forsømt, endog i den Grad, at den i store &tiæki g , d det næppe kan siges at være til, men ogsaa at den dann lige soin Almuen altfor meget undervurderer Værdien og y S det Arbejde, som turde nedlægges i Husflid. no. On- Man begyndte nu at skænke disse Forhold, stone d mærksomhed. Private Husflidsskoler og Kursus i Husfli P „ ’ Modeller og forbedret Værktøj anskaffedes. Et for’ Lan fæUes H . flidsmagasin aabnedes i Stockholm 1871 og efteifulgtes s < i »vs endnu Landbrugsakademiet ansatte 1874 en rejsende Lærer i Husflid, Tiusfli-- en saadan, og paa Landet dannedes Foreninger og Komiteei dens Fremme.