Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
32 TredjeSektion. — Husflid. Blandt Selskaber, som har udøvet stor Indflydelse paa Husflid og Industri, maa nævnes Svenska Slöjdföreningen (dannet 1845). hvis Virksomhed dog væsentlig er gaaet i kunstindustriel Retning, og Hand- arbetets vänner (dannet 1874), som med stort Held har virket for den kvindelige Husflids Udvikling paa national og kunstnerisk Grundvold. Allerede strax havde man indset Vigtigheden af at faa Slöjd ind- ført som Øvelsesfag ved de offentlige Skoler, især ved Folkeskoler og Seminarier. Banebrydende i Spørgsmaalet om Slöj dunder visningens Ud- vikling i Sverige er det verdensbekjendte Slöjdseminarium ved Nääs i Vestergötland, en privat Anstalt, i Et og Alt bekostet og rundeligt un- derholdt af Besidderen, A. Abrahamson. I 1877 bevilgede Rigsdagen Midler til Understøttelse for de Folkeskoler, der have indført Slöjd. Samtidig vedtog Amtsraad og Husholdningsselskaber virksomme Foran- staltninger til Læreres Uddannelse, og Kommunerne udviste for deres Vedkommende en lignende Offervillighed; herved foi'øgedes Antallet af Folkeskoler med Slöjdundervisning Aar for Aar. Slöjd er nu ogsaa ble- ven indført ved 3 Folkeskolelærerseminarier og forskjellige højere Lære- anstalter, hvorhos Landets Seminarielærere og Lærerne ved de offent- lige Skoler in corpore have udtalt sig for en almindelig Indførelse af dette Fag. Slöjdunder visningen i Skolerne tilsigter imidlertid ikke Hus- flidens direkte Fremme, men har først og fremmest almindelige pæda- gogiske Foi'maal for Øje, hvorfor man ogsaa i Almindelighed gaar ud fra, at Skolens egne Lærere bør lede Undervisningen i dette Fag. Ved over Halvdelen af de 872 Folkeskoler, som i 1886 erholdt Statsunder- støttelse til Slöjd, underviste ogsaa Folkeskolelærerne heri. Undervis- ningen omfatter gjennemgaaende en Række metodisk ordnede, lettere Træarbejder. Den svenske Slöjdundervisnings nuværende Standpunkt fremgaar fyldigst af nedenstaaende summariske Oversigt over de Foran- staltninger, som i 1886, det sidste Aar, for hvilket Meddelelser foreligge, ere bievne trufne til dens Fremme. Til direkte Fremme af Husfliden vare i 16 af Landets 24 Län 24 større selvstændige Slöjdskoler for Mænd og unge Mennesker i Virksomhed. I disse meddeltes Undervisning i forskjellige Grene af Slöjd, Smedearbejde, Tegning, Skrivning o. s. v. Samtidig havde 12 Län anordnet ambula- torisk Undervisning i særlige Grene af Slöjd. Tretten ved offentlige Mid- ler vedligeholdte Slöjdmagasiner vare i Virksomhed. Med Under- støttelse af Amtsraad eller Husholdningsselskaber gjennemgik 290 Læ- rere fra 21 Län Kursus i Slöjd, deraf ved Nääs 87 (fra 12 Län), ved de selvstændige Slöjdskoler 91 (fra 8 Län) samt hos Statens Lærere 112 (fra 7 Län). 872 Folkeskoler (i 24 Län) erholdt Statsunderstøttelse til Slöjd. Inspektionen forrettedes i 5 Län af Statens Lærere og i 8 Län af særligt antagne Slojdinspektører. Ca. 400 Pigeslöjdskoler erholdt større eller mindre Understøttelse af offentlige Midler. Opgivne med runde Tal anvendtes følgende Summer til Slöjd: Fra Staten direkte til Folke- skolei- 65,400 Kr. samt til Fordeling mellem Lånene 18.000 Kr.; fraAmts- raadene c. 60,000 Kr. og fra Husholdningsselskaber c. 80,000 Kr. Totalbeløbet af de Bidrag, som indkom fra Kommunerne, Private, fra forskjellige Selskaber og Fond, som Donationer m. m. kan ikke nøjagtig opgives, men tør sikkert anslaas til mindst 100,000 Kr. Særlige Bestyrelser for Slojdvæsenet findes i 13 Län, i de øvrige 11 besørges de herhenhørende Anliggender af Husholdningsselskabernes Forretningsudvalg. Med Hensyn til Husflidens almindelige Tilstand og Beskaf- fenhed giver Toldkomiteens i 1882 udkomne, paa særlige Undersøgelser grundede Betænkning en Del vigtige Oplysninger. Ifølge denne fore- kommer Husflid i større eller mindre Omfang i alle Län. Af mandlig Slöjd ere grovere Snedkerarbejder, Forarbejdning af forskjellige Redskaber og Kar almindelig i alle Län. Haandsmedearbejde omtales fra 2 Län, Træsko fra 4; iøvrigt nævnes Gørtlervarer, Uhre, Blikkenslager- og Drejerarbejde, Sager af Birkebark, Sigteflor, Legetøj, Skotøj, Baade,