Officiel Katalog over Den Permanente Afd.
År: 1888
Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Forlag: Industri Foreningen
Sider: 1122
UDK: 061.4(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Fjerde Sektion. — Hygiejne.
Betydning kun i enkelte af de Hovedstaden nærmest liggende Landsogne.
Natrenovationen foregaar i Kjøbenhavn og 9 større Provinsbyer ved
offentlig Foranstaltning, i 8 Provinsbyer er Udførselen delvis overtaget
af det Offentlige, i de øvrige Byer og paa Landet overladt til privat Ini-
tiativ. Kjøbenhavn og 5 Provinsbyer have gjennemført Tøndesystem; i
en stor Del af Provinsbyerne tilstræbes Tøndesystemet successivt gjen-
nemført; i Nakskov, der har rationelt gjennemført Kanalisation, arbejdes
rask hen mod almindelig Indførelse af Vandklosetter. Fuldt ordnet Ud-
førsel af Dagrenovation ved offentlig Foranstaltning finder kun Sted i
Kjøbenhavn og- 11 Provinsbyer, delvis i 6 Provinsbyer. I Kjøbenhavn
anstilles f. T. Forsøg med Forbrænding af Dagrenovation. Central Vand-
forsyning finder Sted i Kjøbenhavn og 16 Provinsbyer, hvis Vand-
værker dels forsynes fra Kilder og artesiske Brønde (11), dels fra Søer
og Vandløb (5) eller delvis med Boringsvand og Overfladevand (Kbhvn).
I enkelte af disse Byer (3) ere Niveauforholdene saa gunstige, at Vandet
ved eget Tryk kan ledes op i Husene. Gjennemsnitsforbruget pr. Døgn
var i 1886 for Kjøbenhavn (280,000 Indb.) 136,900 Tdr., for Aarhus (25,000'
Indb.) 24,560 Tdr., for Odense (21,000 Ind.) 18,700 Tdr., for Randers (14,000
Indb.) 10,330 Tdr., for Horsens (13,000 Indb.) 8,650 Tdr., for en Del af
Frederiksberg (35,000 Indb.) 8,260 Tdr., for Nyborg (6,000 Indb.) 4,500 Tdr.
og for Nykjøbing paa Mors (3,000 Ind.) 2,600 Tdr. — I alle de øvrige Pro-
vinsbyer saavel som paa Landet sker Drikkevandsforsyningen for største-
Delen fra almindelige Brønde, hist og her supplerede ved flere eller
færre artesiske Boringer eller Ledninger fra Kildevæld. I over en Tredje-
del af disse Byer angives Drikkevandet at være godt, for henved en
Fjerdedels Vedkommende betegnes det som mere eller mindre slet. -
Tilsynet med Levnedsmidler er, bortset fra det i Straffelovgiv-
ningen hjemlede Øvrighedstilsyn, indskrænket til de Steder, hvor herhen-
hørende Bestemmelser ere optagne i de lokale Sundhedsvedtægter. Ved
Sundhedsvedtægt af 15. Juni 1886 er der i Kjøbenhavn indført Slagte-
tvang og ordnet Kontrol med Indførsel af Kjød.
Tilsynet med Plejebørn har hidtil kun delvis været ordnet
gjennem Sundhedsvedtægterne. Den højst forskjelligartede Kontrol vil
nu blive ordnet ved almindelige Lovbestemmelser, og Kommuneraadets
Tilladelse kræves til at udøve Plejenæring. I Kjøbenhavn og ganske faa.
Steder udenfor Kjøbenhavn kræves der alt nu særlig Koncession for at
drive Erhverv ved at tage Børn i Pleje. I Kjøbenhavn udgjorde Antallet
af de under Sundhedskommissionens Kontrol værende Plejebørn (1. Febr.
1888) 975, under Fødselsstiftelsens Tilsyn vare (den 1. Marts 1886) 686
Plejebørn og under Kjøbenhavns Fattigvæsens Forsørgelse (1. Jan. 1886)
919, hvoraf 747 vare anbragte i Pleje paa Landet. Antallet af Plejebørn
udenfor Kjøbenhavn kan ikke nøjagtig opgives (i Aarene 1880—84 fødtes
i Danmark ialt 33,880 Børn udenfor Ægteskab, o: 6776 gjsnitl. aarlig).
Skolerne paa Landet angives for en meget stor Del at lide af
væsentlige hygiejniske Mangler. I Følge Lov af 8. Marts 1856 om nogle-
forandrede Bestemmelser om Borger- og Almueskoler paa Landet og i
Kjøbstæderne skal enhver siden da opført Skolestue indeholde mindst 90
Kbkfd. for hvert Barn; Skolestuer, der indeholde mindre end 50 Kbkfd.
for hvert Barn, tillades ikke. Ved en i Begyndelsen af Firserne fore-
tagen Opgjørelse fandtes dog endnu af 5986 Skolestuer paa Landet ca. 30’
pCt. (1799) at byde Børnene under 90 Kbkfd. Luft, ca. 1,2 pCt. (69) mindre-
end 50 pCt. Kbkfd. Luft hver. Af 5986 offentlige Skolestuer paa Landet,
1020 offentlige Skolestuer i Provinsbyer og 608 i Kjøbenhavn fandtes
henholdsvis ca. 29 pCt., 41 pCt. og 66 pCt. at indeholde over 150 Kbkfd.
pr. Elev. I en større Del Kjøbstæder og navnlig i Kjøbenhavn og paa
Frederiksberg er der i de sidste Decennier opført et stort Antal offent-
lige og en Del private Skoler, der saavel hvad Rumforhold som hvad
Luftfornyelse og Skolemateriel angaar ere i enhver Henseende tids-
svarende (central Luftopvarmning efter anerkjendte Systemer og central
Regulering af samtlige Lokalers Varme og Ventilation).