Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

46 Fjerde Sektion. — Hygiejne. Betydning kun i enkelte af de Hovedstaden nærmest liggende Landsogne. Natrenovationen foregaar i Kjøbenhavn og 9 større Provinsbyer ved offentlig Foranstaltning, i 8 Provinsbyer er Udførselen delvis overtaget af det Offentlige, i de øvrige Byer og paa Landet overladt til privat Ini- tiativ. Kjøbenhavn og 5 Provinsbyer have gjennemført Tøndesystem; i en stor Del af Provinsbyerne tilstræbes Tøndesystemet successivt gjen- nemført; i Nakskov, der har rationelt gjennemført Kanalisation, arbejdes rask hen mod almindelig Indførelse af Vandklosetter. Fuldt ordnet Ud- førsel af Dagrenovation ved offentlig Foranstaltning finder kun Sted i Kjøbenhavn og- 11 Provinsbyer, delvis i 6 Provinsbyer. I Kjøbenhavn anstilles f. T. Forsøg med Forbrænding af Dagrenovation. Central Vand- forsyning finder Sted i Kjøbenhavn og 16 Provinsbyer, hvis Vand- værker dels forsynes fra Kilder og artesiske Brønde (11), dels fra Søer og Vandløb (5) eller delvis med Boringsvand og Overfladevand (Kbhvn). I enkelte af disse Byer (3) ere Niveauforholdene saa gunstige, at Vandet ved eget Tryk kan ledes op i Husene. Gjennemsnitsforbruget pr. Døgn var i 1886 for Kjøbenhavn (280,000 Indb.) 136,900 Tdr., for Aarhus (25,000' Indb.) 24,560 Tdr., for Odense (21,000 Ind.) 18,700 Tdr., for Randers (14,000 Indb.) 10,330 Tdr., for Horsens (13,000 Indb.) 8,650 Tdr., for en Del af Frederiksberg (35,000 Indb.) 8,260 Tdr., for Nyborg (6,000 Indb.) 4,500 Tdr. og for Nykjøbing paa Mors (3,000 Ind.) 2,600 Tdr. — I alle de øvrige Pro- vinsbyer saavel som paa Landet sker Drikkevandsforsyningen for største- Delen fra almindelige Brønde, hist og her supplerede ved flere eller færre artesiske Boringer eller Ledninger fra Kildevæld. I over en Tredje- del af disse Byer angives Drikkevandet at være godt, for henved en Fjerdedels Vedkommende betegnes det som mere eller mindre slet. - Tilsynet med Levnedsmidler er, bortset fra det i Straffelovgiv- ningen hjemlede Øvrighedstilsyn, indskrænket til de Steder, hvor herhen- hørende Bestemmelser ere optagne i de lokale Sundhedsvedtægter. Ved Sundhedsvedtægt af 15. Juni 1886 er der i Kjøbenhavn indført Slagte- tvang og ordnet Kontrol med Indførsel af Kjød. Tilsynet med Plejebørn har hidtil kun delvis været ordnet gjennem Sundhedsvedtægterne. Den højst forskjelligartede Kontrol vil nu blive ordnet ved almindelige Lovbestemmelser, og Kommuneraadets Tilladelse kræves til at udøve Plejenæring. I Kjøbenhavn og ganske faa. Steder udenfor Kjøbenhavn kræves der alt nu særlig Koncession for at drive Erhverv ved at tage Børn i Pleje. I Kjøbenhavn udgjorde Antallet af de under Sundhedskommissionens Kontrol værende Plejebørn (1. Febr. 1888) 975, under Fødselsstiftelsens Tilsyn vare (den 1. Marts 1886) 686 Plejebørn og under Kjøbenhavns Fattigvæsens Forsørgelse (1. Jan. 1886) 919, hvoraf 747 vare anbragte i Pleje paa Landet. Antallet af Plejebørn udenfor Kjøbenhavn kan ikke nøjagtig opgives (i Aarene 1880—84 fødtes i Danmark ialt 33,880 Børn udenfor Ægteskab, o: 6776 gjsnitl. aarlig). Skolerne paa Landet angives for en meget stor Del at lide af væsentlige hygiejniske Mangler. I Følge Lov af 8. Marts 1856 om nogle- forandrede Bestemmelser om Borger- og Almueskoler paa Landet og i Kjøbstæderne skal enhver siden da opført Skolestue indeholde mindst 90 Kbkfd. for hvert Barn; Skolestuer, der indeholde mindre end 50 Kbkfd. for hvert Barn, tillades ikke. Ved en i Begyndelsen af Firserne fore- tagen Opgjørelse fandtes dog endnu af 5986 Skolestuer paa Landet ca. 30’ pCt. (1799) at byde Børnene under 90 Kbkfd. Luft, ca. 1,2 pCt. (69) mindre- end 50 pCt. Kbkfd. Luft hver. Af 5986 offentlige Skolestuer paa Landet, 1020 offentlige Skolestuer i Provinsbyer og 608 i Kjøbenhavn fandtes henholdsvis ca. 29 pCt., 41 pCt. og 66 pCt. at indeholde over 150 Kbkfd. pr. Elev. I en større Del Kjøbstæder og navnlig i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg er der i de sidste Decennier opført et stort Antal offent- lige og en Del private Skoler, der saavel hvad Rumforhold som hvad Luftfornyelse og Skolemateriel angaar ere i enhver Henseende tids- svarende (central Luftopvarmning efter anerkjendte Systemer og central Regulering af samtlige Lokalers Varme og Ventilation).