Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

Danmark. 9 Forpagtning paaAarømaal er almindelig paa større Gaaidø, me- dens Forpagtning kun undtagelsesvis anvendes paa Bøndergaarde. Landarbejdernes Dagløn var 1872 for voxne Mænd paa egen Kost giennemsnitlig for hel© Landet 142 Øre om Sommeren og 105 Ør© om Vinteren. For 320 å 330 Arbejdsdage udgjør dette ca. 400 Kr., me- dens Hustruens Fortjeneste i Høst, i Roe- og Kartoffelmarken etc. kan anslaas til ca. 80 Kr. Siden 1872 er imidlertid Arbejdslønnen undergaaet cn Stigning der i Forhold til Foranført© tør ansættes til ca. 2o pCt. rui stor Del af Landarbejdeme have eget Hus med Jord. Forsaavidtde have fast Arbejde paa større Gaarde, have de som Regel enten Hus med Jord, hvoraf svares en billig Afgift, eller tri Bolig med Have, frit Brændsel, billig Mælk, billig Sæd til Svinehold etc. . Landbrugets Organisation gjennem Foreninger har ] Dan- mark formet sig uden Paavirkning Ira Statens Side. Det ældste Land- brugsselskab er det kel. danske Landhusholdningsselskab, stiftet Januar 1769. Dette staaer siden 1872 i umiddelbar Forbindelse med Landbo- foreningerne, idet Halvdelen af Bestyrelsesraadets 36 Medlemmer vælges af disse, 1 for hvert Amt, medens den anden Halvdel ligesom de tre Præsi- denter og Sekretæren vælges af Selskabets Medlemmer. Selskabet ynke i dels ved Renter af dets Grundkapital samt Medlemsbidrag og dels ved Bidrag fra Statskassen paa forskjellig Maade til Landbrugets Fremme, saa- ledes gjennem Konsulenter, Udgivelse af et Tidsskrift, Forsøg, Uddannelse af Landbrugslærlinge, Rejseunderstøttelser, Afholdelse af Foredrag etc. At almindelige Landboforeninger findes ca. 90, som virke ved Dyrskuer, Afholdelse af Foredrag, Udstillinger, Præmiering at Huslodder, under- tiden ved særlige Konsulenter, ved Udgivelse af Medlemsblad etc. Inclentoi hver af Provinserne Sjælland. Jylland og Fyn findes tillige en 1* ællesfoi - ening af Provinsens Landboforeninger, som virker ved fælles Dyiskuei, Udstillinger. Stambogsføring over Tillægsdyr, Afholdelse af Foredrag samt ved aarlige Møder af Delegerede ira de enkelte Landboforeninger, paa hvilke der behandles Forslag til Landbrugets Fremme i Almindelighed. Desuden findes i betydeligt Antal Kvægavls-, Tyreholds- og Hesteavls- foreninger samt andre Foreninger med specielle Landbrugsf ormaal. Den højeste theoretiske Undervisningsanstalt for Landbruget er den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kjøbenhavn, der toges 1 Brug 1858, og hvortil 1883 knyttedes et landøkonomisk Forsøgslabora- torium. Til Landbohøj skolen er henlagt et 37 Tdr. Ld. stort Areal, der foruden Byggegrunde optages af en betydelig Have samt af en forsøgs- mark. Ti] den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard er knyttet et Avlsbrug paa ca. 400 Tdr. Ld. Denne Skole giver i et _aangt Kursus unge G-aardmandssønner en baade praktisk og theoretisk uddan- nelse. Theoretiske private Landboskoler, der mere eller mindre nærme sig Folkehøjskolens Karakter, findes i et Antal af 12, spredte over hele Landet. Endvidere findes der et halvhundrede Folkehøjskoler, dei istøne eller mindre Udstrækning bibringe Eleverne Undervisning i I(ag, som staa Landbruget nær. „ Den danske periodiske Landbrugspresse omfatter — toi- uden Landhtisholdnihgsselskabets Organ (Tidsskrift for Landøkonom)) samt enkelte Landboforeningers Medlemsblad — følgende Ugeblade: Uge- skrift for Landmænd, Landmandsblade, Vort Landbrug og Landboyennen. Endvidere udgives af særlige Foreninger periodiske Landbrugsskrifter, dei omhandle de specielle Grene af Landbruget, for hvilke de paagjældende Foreninger virke. Tilmed indeholde Landets større Dagblade som Regel ‘ugentlige Landbrugsoversigter.