Side
af
1122
Forrige
Næste
________________________________________________
Sjette Sektion. — Landbrugets atm. Ordning.
antagelig en Trediede] ikke til Rørlægning. Til 1881 var i Danmark rør-
lagt. 921,760 Tdr. Ld.
Mergling af Jorden blev almindelig paa Landets større Gaarde i
Aarene 1830—40. Paa Øerne hai' man kunnet finde Mergel næsten overalt.
I Jylland ligger den dybere under Overfladen og ofte saa dybt, at
den ikke med Fordel kan benyttes. Det danske Hedeselskab har i saa-
dann© Egne ved Anlæg af Banespor bidraget væsentlig til at aabne Ad-
gang til Mergelen. Gjentagen Mergling med 20-30 Aars Mellemrum har
fundet Sted i ikke ringe Omfang, ofte med mindre gunstigt Resultat.
I Tidsrummet fra 1860—81 er dei’ indvundet:
ved Inddæmning fra Havet............ c. 58000 Tdr. Ld.
„ Landdannelse ved Naturens egen Hjælp c. 3000 -
„ Tørlægning af Ferskvandsarealer.......... c. 20000
(Om Fællesskab og Udskiftning se Indledningen til Katalogen over
den landbohistoriske Udstilling).
Landejendommenes Skatteafgifter ere paalignede paaGrund-
lag af Jordernes Bonitering (Matrikulering). Enheden for denne er 1
Td. Hartkorn. I 1885 omfattede hele Landet 382 333 Tdr. Ager og Engs
Hartkorn. I hele Kongeriget gaar der i Gjennemsnit l?1^ Td. Ld. -
paa Øerne i Gjennemsn. 10, i Jylland i Gjennemsn. 26 */8 Td. Ld. — paa
1 Td. Hartkorn. Den sidste Matrikulering, der tilendebragtes 1843, er
foregaaet paa den Maade, at Jorden i Forhold til dens Bonitet tildeltes
Taxter indtil Tallet 24. 1 Td. Land til Taxten 24, eller 2 Tdr. Ld. til 12,
3 Tdr. Land til 8 eller lignende Multipla, der give 24, kaldes en Td. Land
boniteret Jord, og 5‘r'7 Td. Land boniteret Jord udgjør 1 Td. Hartkorn.
Landejendommenes Størrelse i Danmark — exklusive Born-
holm — fordeles saaledes:
over 30 Tdr. Htk.: 531 Gaarde in ed ialt 30545 Tdr. Htk.
fra 20-30 350 - - - 8626 - -
- 12-20 1073 - - - 16016 - -
- 8-12 3718 - - - 34871 - -
- 4 — 8 - 2-4 - 24220 - 23131 - - 137411 - 67095 - ■ Bøndergaarde.
- 1-2 v - 20609 - - 29590 - -
- ’/4-1 under '/4 - 67773 - 82487 - - - 34507 - 6226 - Huse, foruden 35329 saadanne udenJordtilligg-
Ialt 223892
Af Landets Agerjord, som 1881 udgjorde 4,428628 Tdr. Ld., op-
toges nævnte Aar 10,6 pCt. af Renbrak og Halvbrak, 13,2 pCt. af Vinter-
sæd, 32,1 pCt. af Byg, Havre samt Blanding af disse Sædarter til Korn-
avl, 6,4 pCt. af Foderplanter og Handelsplanter samt 37,7 pCt. af Kløver
og Græs. Grjennemsnitlig faas saaledes for hele Landet et Sædskifte
svarende nærmest til en 8 Marks Drift med rigelig 1 Mark med Vinter-
sæd, ca. 3 Marker med Vaarsæd (ink], o. */2 Mark med Foderafgrøder),
ca. 3 Kløver og Græsmarker samt 4/5 Mark i Renbrak og Halvbrak.
Dyrkningeii af Foderplanter — særlig Rodfrugter — er imidlertid i stærk
Tiltagen, tildels paa Brakkens Bekostning. Samtidig forskydes Sædskiftet
mere og mere fra Kobbelbruget henimod Vexelbruget.
Bevægelsen i Landejendomspriserne ses af følgende af sta-
tistisk Bureau udarbejdede Liste over Prisen paa 1 Td. Hartkorn paa
Øerne: Aaret 1830 - 1000 Kr., 1845 - 2343 Kr.. 1860 - 4934 Kr., 1865
- 5202 Kr., 1869 - 6576 Kr., 1874-75 ca. 8000 Kr. og 1880 ca. 8,500 Kr.
Landejendomspriserne i Jylland stille sig gjennemgaaende noget lavere,
medens Stigningen dér har været endnu stærkere end foran angivet for
Øernes Vedkommende. Siden 1880 have de dalende Konjunkturer foran-
lediget en Vigen af Landejendomspriserne, hvilken dog er forholdsvis
mindre følelig i Landets bedre Egne.