____ __
DANMARK.
I Kongeriget Danmark — exklusive Bilande og Kolonier — fandtes
d. 1. Febr. 1880, ifølge den da foretagne Tælling, 1,969039 Indb. Heraf
levede i Kjøbstæderne 563930 Personer eller 28,6 pCt. af den samlede
Befolkning. 46,49 pCt. af denne - 930612 Personer - fandt sit Under-
hold direkte ved Jordbruget. Kongeriget omfatter et Fladerum af 695,5
Mil eller 38295 Kilom. D. 1. Febr. 1880 fandtes altsaa i Gjennem-
snit 2832 Indbyggere pr. Mil, ca. 51 pr. Kilom.
Af Landets Areal optager Græsgange, Enge o. lign. 40,6 pCt, Korn,
Rodfrugter og Handelsplanter 33,27 pCt., Havebrug 0,66 pCt., Hedestræk-
ninger 12,5 pCt., Skov 5,5 pCt., Moser og Kjær 3,1 pCt, medens Resten
- 4,36 pCt. - optages af Flyvesand, Stenmarker, Byggegrunde, Hegn og
Veje etc.
Danmarks Middeltemperatur.
Vinter....... 4- + 1’/,0 C.
Foraar....... 4'A> — 6'/2 0 -
Sommer.....
Efteraar.....
For hele Aaret
14 - 161/ -,0 -
7 - 9"2° -
6*/2- 8'/2 0 -
Nedbør.
8-16 Ctm.
8-12 -
14—20 -
14-26 -
45-75 -
I Danmark henhøi’e Jordbundens dybere Lag, naar der ses bort
fra Bornholm, kun til Tertiær- (den danske Brunkulformation) og Kridt-
formationen. Disse indeholde ikke Malme, men betydelige Mængder at
Kalksten og Lerarter. Nævnte Formationer træde kun undtagelsesvis
frem til Ovei’fladen, men ere som Regel dækkede af Glacialdannelserne.
Disse bestaa i Hovedsagen af:
1. Det stenede Glaciallér (Rullestensleret), som udgjør den største
Del af Øernes og Østjyllands Agerjord og omfatter Landets mest pro-
duktive Jorder.
2. Glacialsandet (Rullestenssandet), der i Almindelighed kan be-
tragtes som opstaaet af det stenede G-laciallér ved Slemning og derfor
har tydelig Lagdeling. Rullestenssandet, der særlig findes udbredt i Jyl-
land, staar med Hensyn til Frugtbarheden betydeligt tilbage for Rulle-
stensleret; iøvrigt er der stor Forskjel paa Frugtbarheden indenfor hver
af de nævnte Jordarter. Som sekundære Glacialdannelser, der forekomme
i Danmark, maa endnu anføres: lagdelt (stenfrit) Ler og hvidt (stenfrit)
Kvartssand (Hedesand).
Vandafledningen fandt tidligere udelukkende Sted ved aabne
Grøfter, 1848 begyndte Rørlægning at afløse disse. At Landets ca.
Mill. Tdr. Ld. (1 Td. Ld. — 0,55 Hektare) dyrket Areal trænger