20 Sjette Sektion. — Den landVohistoriske Udstilling.
efter Udskiftningen og andre Tegninger til Belysning af Landbru-
gets Udvikling, saasom Billeder af vore Heste og vort Kvæg i forrige
Aarhundrede og i Nutiden og Tegninger af Bønder g aar de fra samme
Egn, men repræsenterende Slutningen af forrige Aarhundrede, Midten
af dette Aarhundrede og Nutiden.
11. Typiske Modeller af de forskjellige Former af Landbrugs-
bygninger, som dels fordum have været og dels nu ere aim. benyttede,
samt
111. Prøver af nogle af de vigtigste Redskaber, som tidligere ere
benyttede ved Jordens Dyrkning samt ved Afgrødernes og Produkternes
Behandling.
Endvidere er i Tilslutning til denne Udstilling udgivet Skrifter af
landbohistorisklndhold, nemlig af Prof. E. H o 1 m, omhandlende „Kam-
pen om Landborefoi’merne“ i Slutningen affforrige Aarhundrede, blandt
hvilke Stavnsbaandets Ophævelse d. 20. Juni 1788 er den mest bekjendte
og vel ogsaa den betydningsfuldeste, og af Literat Mej borg om „Gamle
danske Hjem“, der giver et ved Illustrationer belyst Indblik i de Ejen-
dommeligheder, der i de forskjellige Egne karakterisere de gamle, danske
Hjem.
Desuden er en Afhandling af Docent Mørup om Udskiftningens
Historie her i Danmark, der oprindelig var paatænkt udgivet særskilt,
optagen i en noget forkortet og ændret Form nedenfor, for derved saa
meget som muligt at bibringe de Besøgende Indtrykket af denne Re-
forms overordentlig store Betydning for det danske Landbrugs Udvikling
og derigjennem for Landets Nationalvelstand.
I. Udskiftningskort og historiske Billeder.
Udskiftningens Historie. For lidt over 100 Aar siden henlaa Landets
samtlige Jorder med Undtagelse af Hovedgaardene og nogle enkelte
enligliggende, mindre Gaarde i Fællesskab. Aar 1764 begyndte Udskift-
ningen af det tæt Nord for Kjøbenhavn beliggende Bernstorff Gods,
omtrent 20 Aai' senei’e udskiftedes Statens og Sorø Akademi’s Godser
paa Sjælland, og det øvrige Land fulgte da efter; navnlig efter 1792 skred
Udskiftningen rask frem.
En Landsby i Fællesskab bestod af Gadepladsen, ofte indhegnet
med Stengjærde eller Jordvold, om hvilken Byens Gaarde og de faa
Huse, der fandtes før Udskiftningen, vare beliggende. Til hver Gaard
og Hus hørte i Reglen en lille, særlig indhegnet Have, men forøvrigt
henlaa G-adepladsen som Vei, Vanddam, Tumleplads for (Byens Ungdom
og Samlingsplads for Kvæget m. v.
Inde ved Byen fandtes paa flere Steder smaa Tofter, tilhørende
Enkeltmand, og det var Ejeren tilladt at indhegne dem. Byens Agerj ord
var efter Godhed og Beliggenhed inddelt i Aase eller »Solfald; i ethvert