Danmark.
21
•saadant Solfald havde hver Gaard sine. Agre. En Gaard kunde have
Agerjord paa 20—40, eller endog undtagelsesvis langt flere Steder. Et i
1772 optaget Kort over Hammer - Thorup By, Hammer Sogn, Præstø
Amt, viser, at Byen havde 5 Marker, og hver Gaard 133 Lodder af Ager
og Eng.
I Solfaldet bestemtes enhver Lods Størrelse ved Rebning; paa den
Maade var der tilmaalt enhver Mand det Areal, der svarede til hans
Skyld (Skat), og en Omrebning kunde finde Sted, naar nogen Parthaver
troede sig forurettet. Tvist om Markskjel mod anden By afgjordes af
Sandemænd eller af Ridemænd o: Riddersmænd.
Forsaavidt Byens Tilliggende af Eng dannede samlede Strækninger,
var en lignende Inddeling som ved Agerjorden gjennemført.
Som Byens Græsningsjorder maa foruden den Del af Ager-
marken, der i de fleste Egne skiftevis henlaa til Græsgang, nævnes de
til en stor Deel af Landets Landsbyer hørende Overdrev, i Reglen
Byens fjærneste Jorder; de vare ofte delvis bevoxede med Underskov,
men afgav for en Del, eller hvor man kun havde Alsædsjord, udeluk-
kende Græsning til Kreaturerne, indtil Høhøsten og Kornhøsten var
forbi (Ævret opgivet). Et saadant Overdrev var ofte fælles for flere
Byer. Paa Byens Græsgange græssede Kreaturerne i fælles Flok, be-
vogtede af Byens Hyrde, og hver Mand havde Ret til at sende til Flok-
ken et til hans Hartkorn svarende Antal.
Til Græsning tjente ogsaa de egentlige Skovarealer, hvor ofte
Godsejeren havde Overskoven alene og sammen med Bønderne Under-
skoven, medens disse havde Græsningen.
Endelig fandtes der ogsaa til flere Byer fælles Tørvemoser, men
paa andre Steder tog enhver Ejer eller Bruger Tørv, hvor disse fandtes
i hans Skifter.
Det gamle Fællesskab var med Hensyn til Ager og Eng forskjelligt
ira det, man nu kalder Sameje, idet hver Mand dyrkede og høstede sine
Skifter, men Fællesskabet medførte foruden den .spredte Beliggenhedfaf
Lodderne den Ulempe, at alle maatte bruge samme Dyrkningsmaade,
saa og høste til samme Tid.
Jordfællesskabet var i Slutningen af forrige Aarhundrede endnu
1 odfæstet hos Landbefolkningen; man kjendte vel tidligere dog som Und-
tagelse en Deling af Byen af en anden Art, idet nogle Beboere flyttede
og dannede en Torp, men til en saadan Udflytning hørte Samtykke
fra de fleste Lodsejere, og de, som bleve boende i Adelbyen og altsaa
udgjorde Flertallet, kunde kalde dem i Torpen tilbage, naar dens Ind-
retning var dem til utaalelig Skade.
Ved Frederik den 5tes Regjeringstiltrædelse Aar 1746 blev det
Paalagt Amtmændene efter Forhandling med kyndige Landmænd at gjøre
Forslag om, hvad der kunde tjene til Landets Opkomst; et af disse
nævnte Fællesskabets Ophævelse. Nu kom denne Sag paa Dags-
ordenen. Efter Forslag af en i 1757 nedsat Kommission udkom 1758,
1759 og 1760 de 3 første Forordninger om Udskiftning. Disse saavelsom
omordningen af 15. Maj 1761 gik dog for Agerjordens Vedkommende kun
paa at hæve det tidligere Forbud mod Indhegning. Ved denne sidste