Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
22 Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling. Forordning blev Land væsens ko mm is sær er, der have havt en stor Indflydelse paa Udskiftnings- og andre Landvæsenssagers Behandling, beskikkede. - Ved Forordning 28. Juli 1769 blev det tilladt enhver Lods- ejer i et Fællig paa egen Bekostning at lade sin Andel udfinde, udlægge og senere indhegne. I denne Forordning omtales første Gang Land- inspektørerne, der maa betegnes som de egentlige Bærere af Udskift- ningssagen; de gjorde Forslag til Loddernes Udlæg, og den Dygtighed, som de i saa Henseende besad, i Forening med deres Evne til at vinde Lodsejerne for Planen blev ofte afgjørende. - Forordningen 13. Maj 1776 søgte at fremme Udskiftningen ved i alle Tilfælde at paalægge alle Lodsejerne Omkostningerne i Forhold til deres Hartkorn og ved at til- sige Bygningshjælp af den kongelige Kasse til Udflytning. - De spredte Bestemmelser om Udskiftning bleve nu samlede og nye tilføjede i For- ordning 23. April 1781. Grundtanken er her, at enhver Lodsejer kan indhegne, hvad han besidder uden Fællesskab med andre, at enhver Lodsejer kan fordre sine i Fællig henliggende Jorder udlagte paa 1, 2 eller højst 3 Steder, at enhver Ejer eller Bruger skal have fuldt Veder- lag for, hvad han hidtil har havt i spredte Lodder, altsaa et med Hensyn til Boniteten ligesaa stort Areal — Udskiftning efter Brug, ikke efter Hartkorn —, og for Overdrevet efter Høveders Paaslag, at træffe Bestemmelser sigtende til at forhindre Forhaling af Udskiftningen ved fremkomne Indsigelser, at paalægge samtlige Lodsejere at deltage i Omkostningerne, at tilstaa Hjælp af Kongens Kasse til Udflytning, og at paalægge Lodsejerne at tage halvt Hegn mod den tilgrænsende ud- skiftede Lod. Forud for en Bys Udskiftning gik en Regulering af Skjellet mod de tilgrænsende Byer. Taxationen ved Udskiftning var i Reglen mod Taxten 8 som bedste Jord, ikke som nu mod 24. Den bedste Jord i Byen blev betegnet med Taxt 8 (af den gik der 8 Skjæpper paa 1 Td.), en halv saa god Jord blev ansat til 16 o. s. v. Forordningen 15. Juni 1792 søgte at fremme Udskiftning og behørig Udflytning ved at tilstaa Godsejeren Ret til at afkræve Fæsteren 4 pCt. af den Kapital, der var anvendt paa Udskiftningen; men stillede som Be- tingelse, at Udskiftningen skulde være hensigtsmæssig, navnlig saaledes at en Hovedlod, hvoraf der skulde kunne beregnes Renteafgift, ikke maatte være mere end 4 Gange saa lang, som den var bred, og at der ikke var mere end omtrent 1500 Alen fra Gaardens Bygninger til Hoved- loddens længst fraliggende Agermark. — De lange Forpagtninger paa 50 Aar fremkom ogsaa her som Opmuntring til Udskiftning. — Nogen egentlig Statistik over Udskiftnings væsenet haves ikke, men det meste af Landet er uskiftet i Perioden mellem 1781 og 1810, navnlig gjældei' dette Ager og Eng, medens Overdrevet ofte er udskiftet for sig selv og noget senere. — Hvor der har været særlige Vanskeligheder at over- vinde, kan Fællesskabet have holdt sig en Del længere, saaledes i Faxe og Stubberup her paa Sjælland omtrent til 1850; det var hei- de særlige Forhold med Hensyn, til Kalkbrydningen, der standsede Udskiftningen. Øen Manø, hvor Agerbruget imidlertid ikke spiller nogen stor Rolle, er først udskiftet for faa Aar siden. — I Sammenligning med vort Nabo-