30
Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling.
Vare Fordringerne nedstemte ved Betragtningen af det tarvelige Ydre,
blev man ofte behagelig overrasket ved at komme ind paa en pyntelig
Gaardsplads, hvor alle Vægge vare hvidtede, og hvor Indhusets Døre og
Vinduer vare malede med stærke Farver. Mange Steder stod en „Fod-
lade“ (et Havrehus paa Støtter) midt i Gaarden. Saa vidt vi vide, ere alle
den Slags Lader nedrevne, og hidtildags er det ikke lykkedes at faa Op-
lysninger om deres Udseende. Indhuset udgjorde den nordlige Længe
og havde i Reglen alle sine Vinduer mod Syd. Af Havreboder (Havre-
skur), der lægges paa Stænger paa Stolper, som rage 2 å 21/» Alen over
Jorden, findes som bekjendt endnu mangfoldige; de kaldes Havreboder,
fordi det i Reglen er den Havre, der bruges til Saasæd. som stakkes
paa disse Boder. Pladsen under Bjælkelaget paa Stolperne bruges til
Opbevaring af Vogne, Skovslæder, Redskaber o. lign., undertiden til
Faareskjul om Vinteren. Paa Lolland og Falster var det ikke usæd-
vanligt, at baade Dagligstuen og Aftægtsstuen laa i en Udbygning, som
havde Vinduer ud til Haven.
Paa Fyn og i Østjylland (Egnen mellem Kolding og Aarhus)
samt paa Læsø og Samsø var der mange anselige Bøndergaarde. Ikke
faa Steder staa endnu gamle Bindingsværkshuse, hvis Stolper ere 12-18
Tommer brede og3V2—4 Alen høje. 1 tidligere Tid skulle alenbrede Stolper
ikke have været sjældne. Antallet af Skorstenspiber var et Kjendemærke
for Beboernes Velstand. Kun Smaafolk lode sig nøje med én, jævne
Gaardmænd havde to, Storbønderne tre; de bleve omhyggelig hvidtede
og gjorde sig derfor gjældende paa lang Afstand. De større Gaarde (se
Modellen af Samsø-G-aarden) havde pyntelige Gavle, smykkede med
Snitværk og med Fløje. Væggene vare kalkede, Stolperne tjærede eller
malede; hyppigt havde Portene store, smukke, smedede Beslag. Udenom
Gaarden var der udstrakte Frugthaver, Humlehaver og Kaalhaver. Paa
den rummelige Gaardsplads stode ofte et eller flere store Træer, og her
var desuden ikke sjældent langs med Indhuset, en Strimmel Jord med
Blomster, en saakaldet „Fredhave“. Indhuset havde hyppig murede Tavl
og undertiden Tegltag mod Gaardsiden; ofte var det forsynet med
en lang Række af anselige Vinduer med malede Ruder. — Den fynske
Model, der er rekonstrueret af N. Rasmussen Søkilde, gjengiver hans ned-
brudte Gaard, som laa i Fleninge,Faaborgegnen, hvor de fleste Gaarde synes
at have været forholdsvis smaa. Ejendommeligt for denne Egn var det,
at sammenstødende Længer havde runde Hjørner udadtil. Udefra -
flygtigt set — præsenterede helt sammenbyggede Gaarde sig som Rund-
gaarde. Læsøgaardene adskilte sig fra alle andre ved højst karakteristiske
Tage, der vare dækkede med Tang. Flere hundrede Læs gik med til et
enkelt Tag, og derfor fik dette en Tykkelse af l1^—2 Alen og en
Rygning saa bred, at man i al Mag kunde gaa paa den. Søfolkene be-
nyttede den da ogsaa stadig til Udkigspost. Rundt om saa man
staa paa Tagene og støtte deres Kikkerter paa Skorstenspiberne. Tag-
skægget hang ned ad Væggene, og hvor det ikke var skaaret bort for
Døres og Vinduers Skyld, naaede det næsten til Jorden.
I det nordvestlige Jylland, hvorMaterialierne vare sparsomme
og Klimaet strængt, maatte Bøndergaardene nødvendigvis faa et. tarveligt