Danmark.
31
Ydre. De fleste bestode kun af to Længer, og begge disse vendte i
■Øst og Vest. I Vendsyssel og Thy gik et Udskud langs med hele
Indhusets Nordside, omkring den vestlige Gavl og langs med den vest-
lige Halvdel af Sydsiden. Paa Mors gik Udskuddet baade. østen og vesten
om Indhuset, her var det kun Dagligstuens Vinduesvæg, som stod fri.
Udhusene havde næsten overalt Udskud mod alle Verdenshjørner. De
fleste Vægge vare meget lave, og de kom til at se saameget lavere ud,
som de mange Steder bleve omgjærdede med Græstørv, der skulde be-
skytte dem mod Vind og Vejr. Vinduerne i Udskuddene vare undertiden
kun runde Huller, der bleve lukkede med Kampesten, og Dørene, som
vare anbragte der. vare saa lave, at selv smaa Folk maatte gaa krum-
bøjede ind og ud. De fleste Tage vare tækkede med Lyng, og ikke alene
Rygningen („Mønningen“), men ogsaa en Del af den vestlige Gavl var
belagt med store Græstørv, fæstede med Træspiger. Husene havde ingen
Skorstenspibe. I Stegerset blev der gjort Ild paa Jordgulvet eller paa
■et lavt Arnested, som kun var beskyttet mod Træk fra Døren ved en
kimet Skjærm. Røgen fyldte hele Loftet og- trak ud af et Hul i Taget,
•en saakaldet „Lyre“. Øster paa, hvor der var Læ, havde man en „Lyre-
skorsten“; denne tjente som Røghætte og bestod at en tom Fjerding,
■der kunde dreje sig efter Vinden. Vester ude, hvor den tørste Storm
vilde have splintret et saadant Spilleværk, nøjedes man med en Fjæl,
der var slaaet tværs over en Stang, som hang ned i Stegerset; Kvinden,
■som syslede ved Ildstedet, stillede „Lyrefjælen“ efter Ønske.
Paa Hederne syd for Limfjorden vare de fleste Gaarde firlængede,
men kun faa vare sammenbyggede. Overalt var Klineleret saa slet, at
Væggene ved Vintertid maatte beskyttes mod Vejrligets Paavirkning.
Der blev da om Efteraaret lagt et Pige af Lyngtorv rundt om alle Huse
i den Højde, som Modellen viser; ovenpaa dette stillede man store Tørv
paa Kant, og de naaede helt op under det lyngklædte Tag; en saadan
Beklædning kaldte man „Træk“ (Betræk?). Fremmelige Folk tog
„Trækken“ bort før Lunde (Gjelleruplund) Marked, som indtraf den 15de
April; i det seneste maatte den være borte før 1steMaj. Væggene bleve
■da eftersete og klinede, hvor det var nødvendigt, dernæst bleve Over-
væggene hvidtede og Nedervæggene „læviede“ (oversmurte med en
Blanding af Ler og Kalk). Paa Grund af de mørke Omgivelser traadte
de skinnende hvide Striber stærkt frem endogsaa paa lang Afstand, og
saaledes gjorde den fattige Pynt sin Virkning. For at spare Ler opførte
man „Sojhuse“ og „Spændhuse“. De første, som mest tjente til Faare-
stier, lignede almindelige Huse og vare kun mærkelige derved, at Væggene
bestode af tykke Hedetorv (Soj). De sidste, der anvendtes som Vogn-
skure og Redskabshuse, dannedes af store Tage, der stode umiddelbart
paa Jorden. Ved mindre G-aarde laa Bagerovnen paa fri Mark; den var
dækket med Græstørv og forsynet med et Par korte Diger, som afgav
lidt Læ for Bagersken.
I det nordøstlige Sønderjylland, (fra Kolding til Aabenraa) vare
^øndergaardene Plankegaarde (,,Bulhuse<<)- Alle Udhusene og største
ßelen af Indhusene vare helt og holdent opførte at Egetræ og bestode
et Tømmerskelet, hvis Fyldinger vare hikkede med Planker, der stode