b 2 Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling.
paa Kant („Væglukkelse“). Denne Væglukkelse kunde tages ud og-
sættes ind uden synderlig Besvær; derfor tog man i Høsttiden et Fag-
bort hist og her og skaffede sig saaledes Indkjørseler. — Alle Gavle vare-
smykkede med høje Stænger, saakaldte Brandstænger; de vare pyntelig
udskaarne, og et Par havde kunstigt smedede Fløje. De fleste Indhuse
havde Udbygninger, der vare lagte saaledes, at Grundplanen dannede et
Kors, og derfor kaldtes Husene „Korshuse“ og Stuerne i Udbygningerne-
„Korsstuer“. Som oftest vare Tavlerne i Vinduesvæggene udmurede-
med store, røde Sten. Ikke sjældent var Træværket udskaaret. Gjennem-
gaaende vare Bygningerne i høj Grad tiltalende — For en Snes Aar
siden vare endnu et stort Antal Plankegaarde bevarede; nu derimod er
den, Modellen gjengiver, vistnok enestaaende. Her findes over Hoved-
døren en Indskrift, der lyder: „Søren Hansen og Karen Sørensen bygger'
af Nød og ikke af Lyst. Gud unde os Trøst. Anno 1700.“ Indskriften
synes at bekræfte andre Vidnesbyrd, der gaa ud paa, at Gaarden, tiltrods
for dens Anseelighed, ingenlunde kunde maale sig med dem, der hid-
rørte fra ældre, lykkeligere Tidsrum.
I det sydostlige Sønderjylland (Sundeved og Angel), paa Als,.
Ærø og Lyø bestode de fleste Gaarde kun af én Længe; paa Lyø og
Ærø havde denne dog ikke sjældent en eller to smaa Udbygninger; og
ved større Gaarde paa Als og i Sundeved var der hyppigt en lille, frit-
liggende Lade, en saakaldet „Hjelm“. Den Hjelm, der er fremstillet paa
Modellen af Sundevedgaarden, er forsynet med Halvtage, som naa
Jorden og danne Udskud, der tjene som Vognporte og Redskabshuse..
De største Gaarde paa Als vare endnu længere end den, herergjen-
givet; to saadanne Gaarde kunde altsaa danne en anselig Landsbygade.
— Gaardene i Angel vare bredere i den ene Ende end i den anden. Den
smalle Del af Bygningen optoges af Beboelseslejligheden og af en Port,
der gik tværs igjennem Huset: den brede Del bestod af en Lo og to-
Stalde. Alt Kornet blev sat paa Loftet. — Flygtig set har Angelgaarden
og den saxiske (holstenske) Gaard ikke lidt tilfælles. Ydre Kjende-
mærker for den sidste ere Indkjørselen paa Gavlen, Hestehovederne paa
Vindskederne og Mangelen af Skorstenspibe. Indvendig er Forskjellen
betydelig. Ret beset have de to Bygningsformer næppe andet fælles,
end Afstamning fra den antike Basilika, hvis Inddelinger ogsaa afspejles
i andre Egne af Landet, saavel i Nørrejylland som paa Øerne. — I Egnen
om Danevirke og i Svansen mødes de danske og tyske Bygningsskikke.
I hele det vestlige Sønderjylland og paa samtlige Vesterhavs-
øer vare allerede i det 17de Aarhundrede næsten alle Gaarde grund-
murede. Mange Smaatræk — deriblandt Udsmykningen med grønne,,
sorte og hvide Sten over Døre og Vinduer — tyde paa, at hollandske-
Bygningsskikke gjorde sig gjældende i disse Egne. Paa de forskjellig&
Steder vare Bygningsformerne forskjellige. Mod Syd — i Ejdersted og i
Egnen om Husum — forekom den bekjendte Haubarg. PaaFøhr og paa
Fastlandet overfor denne 0, henad Flensborgkanten, fandtes den Form,,
der er gjengivet i den udstillede Model. I Egnen om Tønder bestode
Gaardene af fire sammenbyggede Længer, mellem Ribe og Tønder af
to Længer, der dannede en ret Vinkel. Paa Fanø var der - som i
Thy — to ligeløbende Længer.