SVERIGE.
I.
Kongeriget Sveriges Areal er 442126 Km.; heraf udgjøre imid-
lertid Indsøerne 36281 Km., det samlede Areal af Fastland og Øer
bliver da 405845 Km. Indvaanerantallet var i 1886 4,717189, af hvilke
825388 eller 17,5 pCt. vare bosatte i Byerne. Omtrent to Tredjedele af
overiges Befolkning antoges ved Folketællingen i 1880 at søge sit Ophold
ved Jordbrug og dertil knyttede Bierhverv, inkl. Fiskeri. Folkemæng-
dens Tæthed var i 1886 gjeimemsnitlig for hele Riget henimod 12 Per-
-paa 1 O Km., højest (77 pr. Km.) i Landets sydligste Län
(Malmöhus), lavest (1.0 pr. Km.) i det nordligste (Norrbottens).
Af Landets samlede Areal ligger
ca. 38000 Km. over 600 Meter over Havet
- 133000 240-600 „
- 127000 „ 90-240 „
- 145000 „ under 90 „ „ „
, Som Følge af denne forskjellige Højde og endnu mere af Landets
store Udstrækning fra Nord til Syd — næsten 14 Bredegrader — ere de
Klimatiske Forhold meget vexlende. Middeltemperaturen for hele Aaret
?r højest + 7° C. i Rigets sydligste og sydvestlige Dele (Lund, Göte-
borg), lavest ~ 1,5° C. i dets nordligste (Jockmoak). Vinterens Middel-
rømperatur er højest 4- 0,5° C. (Lund) og lavest 4-14,7° C. (Jockmoack),
medens Sommerens er højest + 16,3° C. (Linkøping) og lavest + 12,3° C.
^stersund). Nedbøren er størst paa Vestkysten (Göteborg 789,1 mm.),
umast paa Østkysten (Kalmar 339,6 mm.). Middelnedbøren for hele
a^n;e«er ca- 525 mm., heraf 18,5 pCt. for Vinteren, 17,2 pOt. for For-
aaret, u4,8 pCt. for Sommeren og 29,5 pCt. for Efteraaret.
ti] tt ^^unden bestaai' væsentlig af krystallinske Bjergarter, hørende
-1 formationen, saasom Granit-, Gneis og Eurit, men ogsaa silu-
T „sAe,have en meget betydelig Udbredelse i flere Dele af
Vfin • ’ L Skåne, Öster Småland, Öland, Gotland og ved de store Søer
nern, vettern, Hjelmaren, Siljan og Storsjöen. Aflagringer tilhørende
dfinlaS Juraformationen samt Kridtformationen findes kun i
ellM-Sy(i + -D0! (Skåne). De kvartære Dannelser ere enten glaciale
„ * n°S? glaciale. Den ældste af dem er Rullestensgruset (Moræne-
nifiri t ’ , i.^e Dele, som under Istiden laa under Havet, dækkedes
lao-dflif6« a^™^er (Glaciallér). Til disse Dannelser regnes ogsaa de af
(Rnii2'+ an(^ G™3 samt Rullesten bestaaende karakteristiske Aase
lestensaase), som ikke sjældent i en Længde af 200 — 300 Kilometer
HI. 5