62
Sjette Sektion. — Landbrugets olm. Ordning.
strække sig gjennem enkelte Dele af Landet. De post - glaciale Aflag-
ringer bestaa snart af Lerlag, afsatte i Havet, snart af Ferskvandsdannel-
ser i Floder og Søer; iblandt de sidste have Mose- og Mosjord en meget
betydelig Udstrækning og ikke ringe praktisk Vigtighed. Morænegruset,
som danner største Delen af Agermarken overalt, hvor ikke i Havet
afsatte Lerlag forekomme, fordrer ganske vist paa Grund af dets Sten-
rigdom meget Arbejde for at kunne’bringes i kulturmæssig Tilstand, men
afgiver et ingenlunde utaknemligt Jordsmon, som især er frugtbart, hvor
det i større Grad er blandet med Ler og Kalk, f. Ex. i Skåne. De i
Havet afsatte Lerlags Frugtbarhed forhøjes mange Steder væsentligt ved
større eller mindre Mængder (ikke sjældent 20—30 pCt.) kulsur Kalk
(Mergel).
I 1881—86 ere gjennemsnitlig følgende Jordforbedringer aarlig
bl evne udførte*): Opdyrket Areal 12284 Hektarer, Vandafledning 5933
H„ Indhegning 30808 H., Engvanding 2241 EL Mergling 20050 H., Skov-
besaaning 4535 H. og Skovplantning 3456 Hektarer.
I kameral Henseende er den svenske Jord delt i 67659 „mantal“
(1880). Dette Ord betegnede oprindelig det Antal ejendomsbesiddende
Jordbrugere (6 „bønder“ eller 12 „landsbønder“), som i Fællesskab repræ-
senterede en hel Skatte-Enhed eller Gaard, og blev senere Udtryk for
en Jordejendoms Skatteevne, men er nu som Følge af de Forandringer,
Nydyrkninger og Kulturforbedringer have medført, en meget upaalidelig
Maalestok ved Bedømmelsen af Størrelsen og Udbyttet af en Jordejen-
dom. Jordejendommene var i 1885 fordelt paa følgende Maade**):
Agerbrug
med et Agerareal af
Højest 4 Tdr. Land*”).......
4-40 „ .........
40-200 „ .........
over 200 „ ..................
Af hele Landets Ejendomsareal var
til Havebrug, 7,57 pCt. til Ager, 4,43 pCt.
Drevne af
Ejeren Brugeren
63726 18264
174647 37895
23743 10033
2282 1227
i 1885 indtaget ca. 0,08 pCt.
til naturlig Eng og 44,66 pCt.
til Skov. Resten falder paa Bjerge, Kjær m. v.
Agerjorden (1885 — 3,079560 Hektare) anvendtes 1865 og 188»
saaledes:
1885
14,26 pCt.
36,47 „
5,85 „
30,11 „
13,27 „
I860
Vintersæd.................. 17,37 pCt.
Vaarsæd (inkl. Bælgfrugter).. 33,09 „
Rodfrugter og Handelsplanter 6,67 „
Kløver og Hø samt Græsning 21,16 „
Brak. -..................... 15,66 „
I disse 20 Aar er saaledes i Forhold til hele Agerarealet Vinter-
sæd- og Brakskiftet formindsket med henholdsvis 3,11 og 2,39 pCt.,
hvorimod Dyrkning af Vaarsæd og Foderarter (Græs) er steget _mea
henholdsvis 3,38 og 8,95 pCt., hvad der tyder paa, at de før saa alminde-
lige To- og Trevangsbrug efterhaanden vige for Kobbel- og Vexeldrift-
Arbejdspris. En Mands Dagarbejde paa egen Kost betaltesi
1881 — 1884 gjennemsnitlig for hele Riget om Sommeren med 1,01—2,09 Kr-
og om Vinteren med 0,71—1,40 Kr.; en Kvindes Dagarbejde i samme Tid
resp. 0,53—1,12 Kr. og 0,37—0,77 Kr.; et Aars Underhold og Løn udgjorde
for en Karl 369 Kr., for en Pige 216 Kr. Arbejdslønnen var 1866—18'0
i Almindelighed ca. 28pCt. lavere end i de nævnte Aar, men naaede 18/1
— 1875 et Maximum, fra hvilket den siden er dalet noget.
De faste Jordarbejdere ere enten „torpare“ (Husmænd), som for-
pagte en mindre Lod („torp“) og betale Forpagtningen med et vist Antal
*) De anførte Tal ere kun at betragte som Minima.
**) Jämtelands og Norrbottens samt den sydlige Del af Kalmar Län ere ikke niedre»'
nede ved disse Angivelser.
*“) En svensk Td. Land = 0,49366 Hektar.