Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
Sverige. 65 alt har gjort sig gjældende, for at fremstille nye forbedrede Former, skabt en uoverskuelig Mængde saadanne, mulig paa Bekostning af Simp- lifikation, Styrke og økonomisk Værd.. Næst Ploven er Harven afgjort det nyttigste og hyppigst fore- kommende Redskab ved Agei'bruget, og dens Anvendelse gaar ligeledes tilbage til den forhistoriske Tid. Den bestod i Begyndelsen af Trærammer med faste eller løse Tænder, hvis Antal maa have været 9, efter som ifølge den gamle Östgötalov Tyveri saavel af en Harve som af „den 9de Tand“ paa en saadan, hvorved Redskabet blev ubrugeligt, straffedes med 3 Øres Bøde, medens Borttageisen af nogle af de andre 8 Tænder kun straffedes med 4 Penninge. Trætandsharven bruges endnu mange Steder, men. af forbedret Konstruktion; i første Række bør nævnes den saakaldte små- E landske Ledharve, af hvilken en Model findes i den udstillede Samling, og som mest bruges paa den lette og stenede Jord i Småland og Vester- götland. Den bestaar, som det hedder i Provinsproget, af „branner" og „tinnor“; de ældre Slags havde 5 Sæt „brännere“, altsaa 4 Ledgange, og vare forsynede med bevægelige eller faste Tænder, alt efter Jordens Beskaffenhed; i den senere Tid anvendes mest Harver med 3 Sæt „brännere“, altsaa 2 Ledgange. I forbedret Skikkelse brugtes denne Harve i England (Rhomboidalharven) med Tænder af Jern og senere med den Forandring, som har givet Zigzagharven Navn. Side om Side med Jordbrugets Udvikling ere forskjellige Former komne i Brug, begrundet paa Jordens forskjellige Beskaffenhed. Paa sværere Jorder bruges sæd- vanlig Harver med triangulært Stel og fremadbøjede Tænder, paa lettere Harver med rektangulært Stel og lige Tænder. Den ved Sønderdeling afTørv, Jordklumper og Ign. anvendte Rulle - harve opfandtes ca. 1770 af den värmlandske Brugsejer Christofer Gu- staf Geijer; den overførtes 1813 til Norge, derfra til Danmark og Eng- land, hvor den kaldtes „den norske Rulleharve“, skønt dens Oprindelse i Virkeligheden er svensk. Blandt de Harver, som ere bestemte til et større Dybtgaaende, bør fremhæves Skeppstaharven, der under Navnet „den svenske Harve“ bruges almindelig i Danmark. Et andet Redskab, den saakaldte Sladd, en Slags Tromle, har været brugt fra Arilds Tid (i Upland, Vestmanland, Södermanland og Ostergötland); det bestaar af to firkantede Bjælker, sammenføjede med Iværtræer, trukne af to Par Trækdyr. Undertiden anbringes i den bageste Bjælke Jerntænder og i den forreste en Jernstang („Pinnsladd“). ■Uen af Godsejer Axel Odelborg konstruerede, saakaldte Vårsladd er en tredobbelt „Pinnsladd“, delt i to Afdelinger, med Jerntænder under alle bjælker, kortere paa den forreste, længere paa den bageste Bjælke. For at gjøre Bearbejdelsen af Madjorden saa fuldkommen som muligt, er i den senere Tid anvendt Kultivatorer, Exstirpatorer og ^rubbere; blandt andre Redskaber ved Markarbejdet maa ogsaa Trom- len nævnes, især den nu almindeligere brugte Ringtromle, et Redskab, Ger ved sine store Fortrin har faaet mangfoldig Anvendelse; fremdeles «Kanfikatoren, Skrælleploven, Undergrundsploven o. fl.