Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

64 Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling. berede Jorden til Sæddyrkning, medens man vedblev med at dyrke Roer paa „svedjeland“. Efter Hakken kom Krogen (arder), et Redskab, hvis primitive Form, et kroget Træ eller en Træstamme med en kroget Gren, formentlig forekommer baade paa syrakusiske Broncemønter og paa Afbildninger fra den oldægyptiske Tid. Der findes Modeller til dette Redskab blandt de udstillede Gjenstande, som vise dets ældre Udseende: det bruges iøvrigt endnu paa mange Steder i Sverige, selvfølgelig med en tidssvarende og bedre Konstruktion, især ved Behandlingen af Brak- jord, da det ved Jordens Vending og Smulring langt bedre end Ploven ødelægge!- Ukrudtet og i Almindelighed giver et bedre Resultat. For- bedringerne ved Konstruktionen bestod først i, at man forsynede det med et Plovjern, dernæst at man lod Trækstangen hvile paa en Karre for at opnaa en jævnere og sikrere Gang og endelig i dets Forsyning med Muldfjæle. Efterhaanden som Jorden befriedes for Sten og tørlag- des, og man havde indset Vigtigheden af, at man ikke blot smulrede men ogsaa vendte Jorden, for at de forskj eilige Lag fuldstændigt kunde blive udsatte for Luftens umiddelbare Paavirkning, forbedredes ogsaa Redskaberne, og af Krogen med Muldfjæle fremgik Ploven, som først findes omtalt i Landloven 1442. I Aarhundreder har Erfaring og Viden- skab i Forening arbejdet paa at overvinde de Vanskeligheder, der frem- bød sig, indtil Ploven havde naaet den Fuldkommenhed, den nu utvivl- somt besidder. Den største Vanskelighed har ligget i at faa Tyngde- punktet og Trækkraftens Udgangspunkt i samme Linie. Man ser ogsaa paa de udstillede Modeller, hvorledes Muldfjælen, der i Begyndelsen var lige og af Træ, efterhaanden antog en Form, ved hvilken Plovfuren kunde vendes og alt mere nærme sig den nødvendige Hældning af 45 Gr.; men først efter at man havde begyndt at anvende Støbejern, har man. ved Videnskabens Hjælp kunnet konstruere en Muldfjæl med den Bøjning, som Loven for Skraaplanet og Skruelinien foreskriver. De første større Skridt til Plovens Forbedring tilskrives med Rette Nederlænderne og gaa tilbage til Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Med de til Sverige indvandrede Valloner kom bedre Plove i Brug, og utvivlsomt skriver den i Sverige almindelig kjendte og ansete Varmlands- plov sig fra dem. I „kgl. Vetenskaps Akademiens Handlingar“ for 1769 findes optaget „Anmærkninger over de svenske Plove“ af Professor i Økonomi ved Upsala Universitet, Anders Birch; han udvikler heri sin Theori om Plovens og den buede Muldfjæls Konstruktion samt tilraader dens Til virkning af Jern. Hans Theori blev i Udlandet betragtet med megen Opmærksomhed og ligger uden Tvivl for en stor Del til Grund for de Forbedringer, der sener© ere gjennemførte. Han meddeler ogsaa i nævnte Afhandling, at den første Jernplov i Sverige er ble ven tilvirket af^den ivrige Landmand Baron Brauner, og inddeler de svenske Plove i 3 Klas- ser: 1) Fodploven, hvor en paaPlovaasen anbragt saakaldet Plovfod eller „tass“ regulerer Plovens Dybtgaaende. Denne Konstruktion var mest anvendt i Bohuslän, Värmland og det nordlige Sverige; 2) Stok- ellei’ Stangploven, hvor Aasens Retning mod Trækdyrenes Aag væsentlig be- stemmer den Dybde, i hvilken Skæret trænger ned i Jorden; disse an- vendes mest i Vester- og Östergötland samt Mälarprovinserne; 3) Bolt- ploven, hvis Aas hviler paa en (Karre eller „föreställare“, og som kræ- vede 2—8 Par Trækdyr. Den findes blandt de udstillede Modeller fra Skåne, hvor den udelukkende blev brugt, og stammer formodentlig fra Danmark. Ifølge Meddelelse af den første Autoritet paa det videnskabe; lige Landbrugs Omraade i Sverige, Professor Arrhenius, bruges endnu i Dalarne, Vestmanland og det nordlige Upland Fodploven eller som den der kaldes „Tassploven“, dog er dens Muldfjæl meget forbedret og til- virket af Smedejern. Efterhaanden som den skotske Pløjningsmaade fik Udbredelse og det engelske Arbejdes Regelbundethed og Orden ved Jordens mekaniske Bearbejdelse fik Indgang i Sverige, ere ogsaa disse Landes Plovredskaber bievne indførte der; men paa den anden Side ha1 ogsaa den anerkendelsesværdige Bestræbelse, som i den senere Tid over-