Danmark.
75
nips og Rutabaga for Ungkvæg, Goldkøer ogF.edekvæg. — Sukkerroen
dyrkedes første Gang i Landet 1872. Dens Areal udgjorde 1886 omtr.
14000 Tdr. Ld. Afgrøden bearbejdes af Landets 6 Sukkerfabriker. —
Cikorie dyrkedes 1885 paa ca. 600 Tdr. Ld. Der indføres i de senere
Aar i Gjennemsnit 3 Mill. Pd. Cikorierødder. — Eaps dyrkes i de senere
Aar kun i meget ringe Omfang. 1881 var saaledes hele Landets Raps-
areal 2017 Tdr. Ld. Andre Handelsplanter — Humle, Hør, Tobak,
Kommen, Sennep, Dodder etc. — indtoge 1881 et Areal af 5180 Tdr. Ld,
Som Grøngødningsplanter dyrkes i Landets magreste Egne Lupin.
Boghvede, Spergel. Sennep etc. 1881 anvendtes af Jord under Plov
70757 Tdr. Ld. til Grøntfoder (inkl. Spergel), 1665201 Tdr. Ld. til Klø-
ver og Græs, foruden Afgrøden af 105122 Tdr. Ld. Halvbrak. Græs-
lejets Varighed er for Øerne gjennemsnitlig 2-3 Aar, for Jylland 3-4- Aar.
De Frøblandinger, der aim. anvendes til Udlæget, indeholde Rødkløver,
Hvidkløver, Alsikekløver, Sneglebælg, Timothe, Rajgræs, Hundegræs,
Draphavre, Engsvingel etc. Der saas almindeligt 16—20, i bedre
Jordbrug 20—28 Pd. Kløver- og Græsfrø pr. Td. Ld. Konsulent P.
Nielsens omfattende Forsøgsarbejder ligge væsentlig til Grund for
Benyttelsen af rationelle Frøblandinger, afpassede efter de forskjellige
Jordbundsforhold og Græslejets Varighed. Produktionen af Sæde-
korn og Frø har i de senere Aar gjort betydelige Fremskridt i
Landet. „Forening til Kulturplanternes Forbedring“, den af Konsulent P.
Nielsen udfoldede Forsøgsvirksomhed, Landbohøjskolens Forsøg, dansk
Frøkontrol, Sogneforeninger samt kontrollerede Frøforretninger, blandt
hvilke Markfrøkontoret er den ældste, have bidraget betydeligt til at vække
Sans for Produktion af bedste Sædefrø. Herved er Indførselen fra Ud-
landet i de senere Aar væsentlig reduceret. For Hvedens og Byggets
vedkommende gaar Hvede- og Maltbygudvalgets Virksomhed i de senere
Aar mere og mere ud paa ved Renkulturer og Forædling af anerkjendt
gode Sorter at producere bedste Saavare.
De kunstige Gødningsstoffer tilvejebringes ved Behandling af
indførte Raastoffer i indenlandske Fabriker. Der findes af disse 2 store,
brødens bølles Fabriker i Kjøbenhavn og Mundelstrup (grundlagt
^o-i) samt Kastrup Svovlsyre- og Gødningsfabriker. Desuden findes 3
mindre i Kjøbenhavn, og lignende i eller ved Hobro, Viborg og Hor-
sens etc.
I Tiaaret 1878—87 var den gjennemsnitlige, aarlige Overskudsind-
tørsel af kunstig Gødning 17 Mill. Pd., derunder indbefattet Superfosfater,
liaafosfater, Guano og anden naturlig Gødning. I Aaret 1886—87 ud-
gjorde den 25 Mill. Pd.
I de senere Aar ere Malkebesætningerne bievne fodrede kjendelig
stærkere end hidtil, særlig ved Anlæget af Fælles- og Andelsmælkerier,
hvorved de mindre Jordbrugeres Øjne ere bievne aabnede for Mælkens
værdi. Forbruget af Oliekager og Klid har derfor været i stærk Stig-
wq’ ^0(^ens den aarlige Overskudsindførsel af Oliekager i Tiaaret
■/'°~S7 ^gjorde 45 Mill. Pd. i Gjennemsnit, androg denne i 1886—87
88 Mill. Pd. Klid indføres i endnu større Mængder. Overskudsind-
lørselen udgjorde saaledes i 1886—87 ca. 182 Mill. Pd. Desuden indførtes
■e* gennemsnitlig i Tiaaret 1878—87 141000 Tdr. Raps- og Oliefrø aarlig,
1886-87 indførtes der 153800 Tdr.