Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

74 Syvende Sektion. — Landbrugsprodukter. mere lønnende. Paa Landets magreste Jorder er Rugen Hovedkornsorten. Den saas sædvanlig i gødet Renbrak eller Halvbrak. Af de almindeligst dyrkede Sorter maa nævnes Provstirugen paa bedre, Bretagne- ogKam- pinerugen paa lettere Jorder. I den nyere Tid have forædlede Sorter, som Bestehorns- og Schlanstedter-Rug, fundet en Del Udbredelse. Rugens Saatid er i første Halvdel af Septbr. En Saamængde af 95 Kilo pr. Td. Ld. er aim. Af de dyrkede Kornsorter er Rugen tidligst tjenlig til at høstes — 28. til 31. Juli. Foldudbyttet kan anslaas til gjennemsnitlig 9 ä 10 Tdr. pr. Td. Ld. Af Rug indføres en Del fra Østersøhavnene. Den aarlige Overskudsindførsel af Rug udgjorde i Tiaaret 1878-87 gjennemsnitlig 221100 Tdr. aarlig. Af Rugmel udførtes i samme Tidsrum i Giennemsn. 93000 Tdr. å 100 Kilo aarlig. Byg dyrkes overalt i Landet som Vaarsædsafgrøde. Dets Forfrugt er aim. Roer eller Vintersæd, i visse Egne dyrkes det tillige som Grønjordssæd. Der dyrkes saavel 2radet som 6radet Byg. Det sidste dog kun i faa, afgrænsede Egne, som f. Ex. omkring Hovedstaden. Dyrkning af Chevalierbyg vinder Aar for Aar Terræn, særlig efter at det ved de Forsøg, der ere udførte af det kgl. danske Landhus- holdningsselskabs Maltbygudvalg, er godtgjort, at denne Bygsort gjen- nemgaaende giver større kvantitativt og bedre kvalitativt Udbytte end det grovere Landbyg. Ved aarlige Maltbygudstillinger og ved nysnævnte samt andre Forsøg og Undersøgelser er der arbejdet stærkt paa at fremme Landets Maltbygavl. Undladelse af Gødningstilførsel direkte til Bygget, tidligst mulig Saaning af gode Chevalierbygvarieteter, ikke for tynd Saa- ning, Høst naar Bygget er fuldmodent samt ikke for tidlig Udtærskning har erfaringsmæssig vist sig at bidrage væsentlig til Produktionen af fint Maltbyg. Saaningen finder aim. Sted førsti April. Bygget radsaas undertiden - særlig i større Brug. I saa Fald er Saamængden aim. 75 Kilo pr. Td. Ld Ved Bredsaaning 15 å 20 pCt. mere. Foldudbyttet kan anslaas til gjen- nemsnitlig 10 Tdr. pr. Td. Land. Den danske Bryggeri-Industri har i de senere Aar udviklet sig betydelig og er Aftager for en stor Del af Lan- dets bedste Bygproduktioner. Desuden udførtes aarlig i Tiaaret 1878-87 gjennemsnitlig 780000 Tdr., væsentligst til England og tildels til Norge. Havre dyrkes udelukkende som Vaarsædsafgrøde. Mest dyrkes Aim. Havre (Avena sativa), i mindre Udstrækning Sværdhavre (Av. orien- talis). Havren, der ofte ydes Tilskud af Gødning, er i Reglen den sidste Sædafgrøde i Sædskiftet. Ofte saas den efter Grønjord. Saatiden falder umiddelbart efter Qhevalierbyggets. Saamængden er aim. 90 Kilo pr- Td. Ld., efter Grønjord dog indtil 50 pCt. mere. Foldudbyttet er gjennem- snitlig 11-12 Tdr. pr. Td. Ld. I Tiaaret 1878-87 var den aarlige Over- skudsindførsel af Havre 23900 Tdr. Boghvede dyrkedes 1881 paa 36628 Tdr. Ld., af hvilke 95 pCt. i Jylland. Bælgsæd dyrkedes 1881 paa 51771 Tdr. Ld. Heraf 44020 Tdr. Ld. med Ærter, 6717 Tdr. Ld. med Vikker og 1034- Tdr. Ld. med Heste- bønner. Produktionen af Bælgsæd. svarer omtrent til Landets Forbrug. Bælgsæden anvendes — foruden Forbrug af Kogeærter til Menneskeføde - til Kreaturfoder. Ærternes og Bønnernes Dyrkning finder Sted i størst Omfang paa Øerne. Derimod finder Vikken saavel i Jylland som paa Øerne udstrakt Anvendelse som G-rønfoderplante. Som Regel saas den da i Blanding med omtrent lige saa megen Vaarsæd, særlig Havre. Kartoflen dyrkedes 1881 paa et Areal af 81107 Tdr. Ld., væsent- ligst som Menneskeføde, til Indlandets Forbrug. Som Regel anvendes kun de ringeste’Kartofler til Kreaturfoder. Der høstes aarlig ca. 3 Mill. Tdr., idet Gjennemsnitsavlen kan anslaas til ca. 30 ä 4.0 Tdr. pr. Td. Ld. - Dyrk- ningen af Fod er ro er vinder stærk Terræn fra Aar til Aar. Fra 18p —81 øgedes disses Areal fra 16500 til 31000 Tdr. Ld. Af sidst nævnte Areal fandtes 17000 Tdr. Ld. paa Øerne. Paa disse samt i den sydlige Del af Jylland dyrkes mest Runkelroer og Gulerødder i Overensstem- melse med Malkebesætningernes Tarv. Sideordnet hermed dyrkes Tur-