Sverige.
103
01 medfører forøget Anvendelse af Maltbyg, hvortil ogsaa det i Landet
producerede Byg anvendes.
Foruden de anførte Sædarter, høstedes i Aarene 1881 — 1887 iGjen-
nemsnit 597,700 Hl. Ærter, 93,900 Hl. Bønner og 271,800 Hl. Vik-
ke r. Ærter og Bønner bruges meget som Fødemiddel, Vikker mest
som Grønfoder og da i Almindelighed i Blandsæd. Blandsæden, hvis
Middelhøst i de nævnte Aar opgives til 2,396,900 Hl., bestaar sædvanlig
af Byg og Havre, under Tiden Sommerrug, Vikker og Ærter. Boghvede-
dyrkningen forekommer kun.li den sydligste Del af Landet og er mindre
betydelig, 3.450 Hl. i G-jennemsnitstal for 1881 — 1887. Boghveden an-
vendes foruden til Føde ogsaa til Grøngødning. Blandt Rodfrugter indtage
Kartofler den vigtigste Plads. Kartofler dyrkes mest paa lettere Jord
og anvendes væsentlig til Føde samt til Brændevinsbrænding. Middel-
høsten er for 1881 — 1887 opgiven til 18,443,600 Hl. Dyrkning af Foder-
roer, Gulerødder og lignende Rodfrugter er i de senere Aar tiltagen
betydelig. I 1885 anvendtes hertil henved. 17000 Hektar af Agerjorden,
i 1880 kun ca. 12000 Hektar. Noget lignende gjælder ogsaa Sukker-
roer; Produktionen i 1881 — 1886 steg fra ca. 4000 Tons (å 1000 Kgm.) til
henimod 54000. Sukkerroedyrkningen forekommer kun i Skåne, hvor
Boerne ogsaa forarbejdes.
Til Græsning og Grønfoder (Kløver- og Græsarter) anvendtes i
1885, forsaavidt Angivelser foreligge, 152,120 Hektarer og til Høhøst
765,011 Hektarer. Af det i nævnte Aar høstede Kløver- og Græsfrø, 6,232
Tons, udgjoi’de Kløver 44 pCt. og Timothé m. fl. 56 pCt. De alminde-
ligst dyrkede Arter ere: Rød-, Hvid- og Alsikekløver, Humle-
Sneglebælg, Timothé, Hundegræs, Raigræs, Draphavre, Eng-
svingel m. fl., hvilke tillige benyttes i Frøblandinger for 2—fleraarige
Græsgange.
Af Handelsplanter dyrkes i større eller mindre Omfang Raps,
Cikorie, Hør, Hamp, Tobak, Humle m. fl. Af Spindeplanteme hø-
stede« for 1885 i Frø 48,180 Hl. og i Spindestof 2,328 Tons. Af Tobak,
som kun dyrkes i Skåne og Stockholms Omegn, var Udbyttet i samme
Aar 1,015 Tons. Foruden Boghvede nævnes som Gødningsplanter Sper-
gel, Sennep m. fl.
I de senere Aar har Sæd- og 'Frødyrkningen tiltrukket sig stor og
berettiget Opmærksomhed. Udstillinger i og udenfor Sverige, Frøkon-
ti'ollen, og Frøavlsforeninger have hver paa sin Vis bidraget til at udvikle
denne Gren af Landhusholdningen. Særlig har Bestræbelsen for at for-
bedre Landets Udsæd faaet et Udtryk i Allmänna svenska Utsädesför-
eningen i Svalöf, der allerede har udøvet og fremtidig vil udøve en hel-
(og fremmende Virksomhed paa dette Omraade og forsøge at forbedre
<ien indenlandske Produktion. Den væsentligste Export af Sæd .og Frø
■omfatter fornemlig Hvede, Byg m. fl., men fremfor Alt Havre, af
hvilken Sædart der i 1881—1885 gjermemsnitlig udførtes 4,619,160 Hekto-
w aarlig.
II.
Det med det svenske Landbrugs fremadskridende Udvikling stedse
ytagne Forbrug af kunstige Gødningsstoffer har fremkaldt en betydelig
naustri. For Tilvirkning af Superfosfat findes 4 store Fabriker, hvis
v-v, ^ave k°stet henimod 2 Mill. Kroner, ved Gäddviken nærved
ok * Göteborg, Helsingborg og Landskona, som aarlig producere
Tji ■ i Kgm. Superfosfat til en omtrentlig Værdi af 2 /, Mill. Kr.*),
dirkningen maa dog baseres paa udenlandsk Raafosfat, hvoraf der i
) T?P°r’-en af udenlandsk Superfosfat er imidlertid af anselig Størrelse (1885: 11,262.000
Kgm.; 1886 : 9,748,000 Kgm.}.