Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

126 Ottende Sektion. — Husdyrbrug. den midterste og nordligste Del af Jylland, hvorfra Øerne i stort Om- fang forsynes med Hingste og Hopper. Øernes Landrace hviler forment- lig paa en oprindelig Grundstamme af tartarisk Race og er at betragte som en Blanding af denne med jydske Heste og tildels med Frederiks- borgrace. Højden af Øernes Heste kan anslaas ti] 61—63" (160 - 165 cm.) Baandmaal ell. ca. 155-160 cm. Stangmaal, af Jyllands Heste til 63-65' (165-170 cm.) Baandmaal ell. ca. 160-165 cm. Stangmaal. Af Stats- stutterier findes ingen, efter at Frederiksborg Stutteri ophævedes som saadant 1871. Udførselen af Heste gaar fortrinsvis til Tyskland, og den aarlige Overskudsudførsel — for den alt overvejende Del fra Jylland—beløber sig i Gjennemsnit i Tiaaret 1878—87 til 8019 Stkr. I den senere Tid ere flere Hesteavlsforeninger dannede i Jylland. En Forening til den ædle Hesteavls Fremme har bestaaet siden 1859, ligesom der findes en For- ening til Travsportens Fremme. Landets Kvægbestand tilhører for den alt overvejende Del den røde, danske og den jydske Race. Den første af disse er en absolut Malkerace, dannet af indført Anglerkvæg, dels ved Renavl og Udvalg, støt- tet ved kraftig Fodring, dels ved Krydsning af dette med den oprindelige, danske Ø-Race. Det røde, danske Kvæg hører fortrinsvis hjemme paa Øerne og tør antages at udgjøre ca. 60 pCt. af Landets samlede Kvæg- bestand. Af de 17956 Tyre, som ved Tællingen 1881 fandtes i Landet, henhørte nemlig ca. 60 pCt. til nævnte Race. I Jylland fandtes vea nævnte Tælling 6499 Tyre. Af disse maa 5174 Stkr. eller 80 pU henregnes til den jydske Race. Lødden er hos denne Race sort- og hw broget, sjeldnere graa- og hvidbroget ell. helt graa („musegraa“). Malke- præget er hos denne gjennemgaaende mindre udviklet end hos det røde, danske Kvæg. I de Egne af Jylland - fortrinsvis den østlige og nord- lige Del—,hvor Mælkeridrift er Hovedformaalet for Kvægholdet, er dog Malkepræget betydelig mere udviklet hos denne Race end i de Em hvor der fortrinsvis lægges Vægt paa Studehold og Kjødproduktion. -8ei er Racens Udvikling som Kjødkvæg ofte bragt vidt. I de senere Aai gaa Bestræbelserne særlig ud paa at danne Malkestammer at jydske Race, hvilket mange Steder ved stadig fortsat Udvikling i denne Retning er gjennemført med særdeles godt Resultat. Foruden de nævnw 2 Racer fandtes ved omhandlede Tælling 990 Tyre af Korthornsrace og 684 Tyre af forskjellige andre eller ikke opgivne Racer. Det overvejen™ Antal Korthornstyre indføres fra Udlandet. Disse benyttes i ret betyaæ lig Udstrækning til Krydsning med jydsk Kvæg. Krydsningsprodukter«« anvendes almindelig til Fedning, løvrigt ere Meningerne delte om. nvw vidt Afkommet af nævnte Krydsning er at foretrække til Fedning tre"1 for ublandet jydsk Race. „ ’ Kvægbestandens Fornyelse foregaar mere og mere ved belvTiu«6 og eget Opdræt. Særlig er dette Tilfældet paa Øerne. Paa støn Gaarde indkjøbes dog ofte en Del Kvier, særlig fra mindre AvlsDW Fra Fyn saa vel som fra Angeln forsynes en stor Del Avlsbrug med af rødt, dansk Kvæg. Navnlig i Hovedstadens Nærhed fornys Bøsæ®L gerne aarlig ved Indkjøb af fynske Lødekøer. Efter at være udmaiKw afhændes disse i fed Tilstand. Kvierne kælve 2V2 ä 3 Aar game, A eftersom Holdet under Opvæxten er mere eller mindre kraftigt. \ ed ki tigt Hold kan Legemsvægten af den udvoxne Malkeko af rød, dansk anslaas til 450 ä -500 Kilo. Den er gjennemgaaende noget lavere J den jydske Ko. Ved middelstærk Fodring tør en aarlig Mælkeydelse 2200 å 2Ö00 Kilo anses for det ordinære for det røde, danske Kvægs y kommende. Enkelte Individer kunne imidlertid ved stærk Fodring naa ti] en aarlig Ydelse af 6000 Kilo og derover, altsaa indtil 10 ä 12 Legemsvægten. De anvendte Fodermængder variere stærkt. Paa., Gaarde tør formentlig et Tilskud af 650 Kilo Kraftfoder pr. Individ 1 vin , halVaaret anses for det Gjennemsnitlige. Rodfrugter anvendes .1 voxende Omfang baade til Malke- og Fedekvæget. Sommergræsning^ delvis Staldfodring i tørre, græsknappe Perioder er den almindeligste 1 ■