Danmark.
127
for Sommerernæringen. Ikke ganske faa Steder, særlig i mindre Avlsbrug,
holdes Kvæget paa Stald hele Aaret rundt. Naar Kvæget sommeTstald-
fodres, ydes næsten altid til Grønfoderet et Tilskud af Kraftfoder, 1 å 2 Kilo
■daglig pr. Individ. Ved Siden heraf anvendes om mulig stedse Halm og
Hø som Tørfoder. Udførselen af Hornkvæg gaar fortrinsvis til England.
Den aarlige Overskudsudførsel beløb sig i Gjennemsnit i Tiaaret 1878—
■87 til 81200 Stkr. Hornkvæg, -5500 Stkr. Kalve og 255000 Kilo Kjød.
I de senere Aar er der hele Landet over dannet et meget stort
Antal Tyreforeninger eller Kvægavlsforeninger o: lokale Foreninger, som
søge at fremme Kvægavlen ved udelukkende Anvendelse af fremragende
Individer til Avl.
Antallet af Fa ar i Danmark er fra 1871—81 aftaget med 294000
Stk., en naturlig Følge af Mælkeri driftens Udvikling. Landets magre
Egne opvise det forholdsvis største Faarehold. Dettes Hovedrolle be-
staar nemlig nu ti] Dags i at udnytte den Græsning, der er for ringe
til Kvæget. Det egentlige, danske Landfaar og navnlig Hedefaaret
hører udelukkende hjemme i Hede- og Klitegnene. Dets store Nøjsom-
hed gjør det her uerstatteligt. Merinosfaaret fandtes tidligere i' stor
Mængde, særlig paa større Gaarde. Ved Uldprisernes Dalen og det inten-
sive Jordbrugs Krav til forøget Gødningsproduktion er dette Faar fuld-
stændig fortrængt. Saavel Landfaaret som Merinosfaaret er ved Kryds-
ning med engelske Kjødfaar næsten overalt blevet omdannet, stundom
ogsaa helt afløst at engelske Racer. Faareholdet gaar særlig ud paa at
producere Uld og Lam til det stedlige Forbrug. Faaret holdes aim. paa
Stald 120—140 Dage. Vinterernæringen er sædvanlig tarvelig, ofte kun
Affaldshø foruden Hahn. Den tarveligste Del af Sommergræsningen an-
vendes til Faarene. Kun hvor Fedning er Hovedformaalet for Faareholdet
■er Ernæringen kraftigere. I Tiaaret 1878—87 var den gjenriemsnitlige,
■aarlige Overskudsudførsel af Uld 883600 Kilo, af Faar 58300 Stkr.
Med Mælkeridriftens Udvikling er Svineholde t forøget i tilsvarende
Grad. Ved Tællingerne i Aarene 1861 — 71 og 81 var Antallet af Svin
og Grise henholdsvis 300928, 442421 og 527417 Stkr. Den oprindelige
Landrace er omtrent helt fortrængt. Engelske Racer, særlig Yorkshire-
og tildels Tamworth-og Berkshire-Racen, have afløst denne. I de senere
Aar ere talrige Slagterier oprettede trindt i Landet. Disse ere særlig
Aftagere for Sengsvin o: smaa, langej kjødfulde, men ikke fede Svin paa
■80—95 Kilo, fortrinsvis bestemte for det engelske Marked. De større,
fede Svin paa 125—150 Kilo gaa fortrinsvis til Tyskland. Produktionen
af Sengsvin, der gaa af 6—7 Maaheder gamle, bliver mere og mere
almindelig, skjøndt denne kræver betydelig flere Smaagrise end Produk-
tionen af større Svin, der afhændes i 8 å 9 Mäaneders Alderen. En livlig Han-
del med Smaagrise i 4—5 Ugers Alderen finder Sted. Under Opdræt og
Fedning anvendes fbruden Mælkef (affald en betydelig Del Sæd. navnlig
Byg, noget Majs samt Risaffald, Rodfrugter og Kartofler. I Tiaaret 1878
~87 var den gjennemsnitlige, aarlige Overskudsudførsel 233700 Stkr. Svin,
6200 Stkr. Grise samt 8,270000 Kilo Flæsk. I Aaret 1887 steg Over-
skudsudførselen af Flæsk til 23,350000 Kilo.