Side
af
1122
Forrige
Næste
NORGE.
Udenfor de Sagkyndiges og Lokalkjendtes Kredse antager man
som oftest Norge for et til Plantedyrkning i Almindelighed og særlig w
Havebrug saa omtrent ganske uskikket Land. Dette forholder sig imia-
lertid ikke saa. Landet er vistnok for største Delen et vildt Fjeldiana
under høje Breddegrader (58 Gr. - 71 Gr. 10 M.) og det dyrkelige Joids-
mon af forholdsvis liden Udstrækning, idet kun 183 geogr. Mile (10,uw
Kvadratkilometer) af det hele Fladeindhold (5,750 geogr. Mile eiiei
efter nye Arealberegninger 322,968 Kvadratkilometer) er Ager og Mg,
men ikke desto mindre ere de meteorologiske Forhold af en toiq aiw>
Bredder saa usædvanlig gunstig Beskaffenhed, at mangfoldige bteot ,
navnlig ved de dybtindtrængende Fjorde, frembyde gunstige LivsyiiKwi
endogsaa for Havekulturens kjælnere Planter. Dette skyldes som o
kiendt Havets Nærhed og især den varme nordatlantiske Havsul
(„Golfstrømmen“), der bevirker, at Havet langs Nord- og VestkystenJ
drig fryser, dels den lange Dag om Sommeren, hvorved der naas meg
høje Temperaturer (i Christiania lige til 32.2 Gr. C., ved \ arangeifj
paa 70 Gr. 10 Min. N. Br. endogsaa 35 Gr. C., langs Kysten op tilL 2bW-
— Havedyrkningen er derfor ogsaa i dette Land af gammel Opii .
Omtrent ved Kristendommens Indførelse, eller maaske før, nai c
Norge rimeligvis kjendt en eller flere Varieteter af Kaal, uden ar aeu
er muligt at afgjøre, om det har været en eller flere Sorter og i c
Fald hvilke. Af flere ordsproglige Talemaader i de gamle, hi&wu
Skrifter synes det at fremgaa, at den maa have været almindelig
I de gamle norske Love (f. Ex. den ældre Bjarkøret) har man B■
melser om Tyveri af Kaal, og i Magnus Lagabøters Landlov U/ ^’ne-
der om „Løghave, Angelicahave, Æblehave eller Næpe-, Erte- ,ec[
bed (o: Agerbønnen, vicia faba) og al den Frugt, som man vælg -prfør
Hegn“. I Erkebiskop Jons Kristenret (1280) handles der ogsaa om
og Næper blandt andre dyrkede Væxter, hvoraf der, „saaledes son
har været Brug“, skal gives Tiende. Disse Væxters Dyrkning c ;g]je
saa paa den Tid have været almindelig. Her som i de fleste ©mop*
Lande have Munkene bidraget meget til at fremme HavedyrmW« ’ t)
endnu den Dag i Dag findes der hist og her (Søndre Bergenn _ ,er.
Haver paa Steder, hvor der tidligere har været Klostre. B1^nciXXe]iv-
haverne i Bergens By, hvor nu kun Lungegaardens og maaske muh*
Klosters ere tilbage, har især Minoriternes udmærket sig og havat> u lo_
paa Reformationstiden og senere ikke sin Lige der i Egnen. B rg.eI1)
strets Overdragelse (1540) til den første protestantiske
Geble Pederssøn, „dyrkede Gartner Adrian fra Flandern Æ ’ >