Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

23 Norge. rer, Kirsebær og Druer“ — ogsaa ved St. Olafs Kloster i Hamar omtales dets Æble-, Kirsebær- og Humlehaver. Efter Reformationens Indførelse lader det forøvrigt til, at Havedyrkningen er bleven mere og mere for- sømt. Den første Mand, der har skrevet noget om denne Sag, er Chri- stian Gartner, der boede i Trondhjem og i 1694 udgav en „Horticul- tura eller Undervisning, hvorledes Lyst-, Urte-, Frugt- og Kjøkkenhauger i de nordiske Lande, især lier nordenfjelds, bedst ,kan bevares“. Som Havedyrkningens ivrige Talsmænd i forrige Aarhundrede maa nævnes Sorenskriver i Øvre-Telemarken, Niels Wamberg, Sognepræst paa Uodum, C hr. Te il man, Amtmand i Christians Amt, C hr. Sommer- feldt og Gartner H. N. Brøndsted, hvis uegennyttige og opofrende Virksomhed dog ikke gik synderlig udenfor Bratsberg Amt. Med Uni- versitetets Oprettelse (1811) fulgte ogsaa Anlæget af den botaniske Have (1815) paa Tøien ved (nu i) Christiania, som under den botaniske Gart- ner Johan Siebkes utrættelige og samvittighedsfulde Arbejde allerede i 1818 var „fuldstændig anlagt“ og blandt sine „9 Hovedafdelinger“ ogsaa havde en'for „Ziirplanter“, en for „Frugttræer“ og en for „økonomisk© Planter“. At dette maatte øve sin Virkning paa Landets Have dyrkning er selvsagt, og i en Beretning fra 1835 hedder det ogsaa, at den i denne Henseende „har havt stor Indflydelse ikke alene i Christianias Omegn, men ogsaa i fjernere Dele af Riget, dels ved sit Exempel, dels ved den lettede Adgang til at erholde allehaande Havevæxter, dels ved de unge Mennesker, som ved Haven ere oplærte." Indtil 1835 var der fra Haven solgt omtr. 9000 Stykker Træer og Buske „til Anlægs Forskjønnelse“. Samtidigt støttedes Havedyrkningen ogsaa af det i 1810 oprettede kgl. Selskab for Norges Vel, der, efter at dets første Øjemed, Oprettelsen af et norsk Universitet, var naaet, gik over til i vort Land at optage og føre videre det Arbejde, som i „Tvillingrigernes“ Tid ogsaa for vort Lands Vedkommende havde ligget til det i 1769 grundlagte „Kgl. danske Land- husholdnings-Selskab“. Hvad der kunde udrettes, var imidlertid forholds- vis lidet, og udenfor de faa Rigmænds Kreds laa Havedyrkningen i Vir- keligheden langt tilbage, navnlig hos Landalmuen. Her maatte der saa at sige brydes nye Baner, og at dette omsider skete, skyldes fremfor nogen Anden Professor og Bestyrer af den botaniske .Have, Dr. Fr. C hr. Schübeler. Hans ihærdige Virksomhed ved Udstillinger af Landbrugs- øg Haveprodukter, hans over det hele Land udstrakte Forsøgsdyrknin- ger og vel mest hans praktiske Forfattervirksomhed*) har bragt Have- dyrkningen, navnlig Kjøkkenhavedyrkniiigen, i en helt ny Stilling i Fol- kets Opfattelse og Økonomi. Et ikke uvæsentlig Skridt fremad, navnlig til Samling af spredte Kræfter, er gjort ved Stiftelsen af Selskabet „Havedyrkningens Venner“ i 1884, som i sit i 1885 paabegyndte Tidsskrift „Norsk Havetidende“ har skabt denne Gren af Folkets Ar- bejde et længe savnet Organ. Ved dette Selskabs Stiftelse, hvortil det første Stød udgik fra Prof. Schübeler, var især den fortjente Landbrugs- direktør J. S mi tt og Handelsgartner C hr. Olsen (Firma J. Olsens Enke, Chra.) virksomme. En anden, væsentlig ved nysnævnte Landbrugsdirektør Smitts Ihærdighed sket Foranstaltning er den nys skete Oprettelse af Havebrugsskolen paa Aas (i Forbindelse med den derværende Land- bohøjskole), der vil afhjælpe et stort Savn, da vore Gartnere tidligere have været henviste ti], saa godt som udelukkende, at søge deres Uddan- nelse i Udlandet. Med Hensyn til Havebrugets nuværende Tilstand i Norge kan Særkes, at det egentlig kun er Kjøkkenhavegartneriét i og. omkring wistiania og Frugttrædyrkningen i Søndre-Bergenhus-Amt (især Har- ^nger), der er af en fremtrædende økonomisk Betydning. — Af større eJ]er mere bekjendte Haver i Landet kan nævnes af offentlige: Slotspar- *) Hans „Havebog for Almuen. Chra. 1856“, flg. i 3 Oplag, og hans „Kjøkkenhaven, et Skrift for Folket. Chra. 1865“, flg. i 2 Oplag have vel tilsammen fundet en Udbredelse af mindst 30,000 Exemplarer.