Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
 DANMARK, ) Dette fortolkes i Praxis saaledes, at Bevilling til Rydning af enkelte Skovstræk- omger vel gives, men kun imod, at ét lignende Areal tilkultiveres som Vederlag. > -Uen ganske overvejende Del ar Statsskovene drives økonomisk. Bestyrelsen er henlagt under Finansministeriet. Skovene ere delte i 22 Distrikter, der hver besty- i'es af en Skovrider, tinder 3 Overførstere. Det danske Skovbrug har i hele dette Aarhundrede været et af Staten stærkt reguleret Erhverv. Hovedloven paa dette Omraade er Fredskovsforordningen af 1805, der ved som Regel at fastholde, at alt, hvad der i 1805 var Overskov, fremdeles skulde vedblive at være det*), har været bestemmende baade for Skovarealets Støri’else og for selve Skovbrugets Karakter og Retning. Bevarelsen af Overskoven forudsætter, at Bevoxningerne skulle holdes i høiere Omdrifter (alminde- lig 50—120 Aar) eller forudsætter med andre Ord Højskovsdriften, og Lo- ven foreskriver saaledes ej alene, hvilken Jord der skal benyttes til Skovbrug, men fastslaar i visse Retninger tillige Brugets Intensitetsgrad og faar Indflydelse paa dets Kapitalophobning. — Ved Siden heraf har imidlertid en anden Faktor især i den sidste Menneskealder forøget Dan- marks Skovareal stadigt og stærkt, nemlig Interessen for Skovanlæg Paa mager eller udyrket Jord. Bestræbelserne i denne Retning, der fra tørst af udgik alene fra Staten, har navnlig siden „det danske Hedesel- skabs“ Stiftelse i 1866 været i rask Fremgang ogsaa ved privat Initiativ, wden 1860 er der saaledes i Alt indtaget til Skovdyrkning i Danmark omtrent 7 Kvadratmile, af hvilke % falde paa Jylland og især betaa af Heder og Klitter. ' Skovarealet var i 1881: 372,806 Tdr. Ld. eller 5,42 pCt. af Konge- net Danmarks Areal. Danmark er et af de skovfattigste Lande i Ev- roPa. Hvad de enkelte Landsdele angaar, udgjorde Skovene 9 pCt. af Arealet paa Øerne, 3ll-2 pCt. i Jylland. Af Skovene ejer Staten c. l|4 **), oflentlige Stif eiser c. ’/jh Majorater og Fideikommis’er 3/i0, medens Resten c> Is er fri Ejendom. Af det bevoxede Areal udgjør den Del, der indtages af Bøg, 57 PjA af andre Løvtræer 23 pCt, af Naaletræer 20 pCt., medens 6 pCt. at det samlede Areal henligger som aabne Pletter i Skovene. I Jylland Wjør Naaletræerne 31 pCt. af det bevoxede Area], paa Øerne kun 17 medens Bøgen i den sidste Landsdel udgjør 60pCt., i-Jylland 48pCt. fi Driftsmaaden i Skovene er, som ovenfor berørt, Højskov; knapt Myt. af det bevoxede Areal drives som Lavskov og 2 pCt. som Lavskov Overstandere af ældre Træer (Mellemskov). — Vedudbyttet kan We Opgivelser fra 62 pCt. af Landets samlede Skovareal (for Aarene