Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
30 Ellevte Sektion. — Skovbrug. 1875—78) beregnes til c. 93 Kbf. pr. Td. Ld. bevoxet Areal, hvad der svarer til Vedudbyttet af Statsskovene i de fleste tyske Stater. __ Det samlede Vedudbytte af vore Skove kan derefter anslaaes til henimod 26 Mill. Kbf. aarlig, og deraf leverer Bøgen omtrent de 7/io, Egen, andet Løvtræ og Naaletræ hver c. 7io- Af Skovenes Totaludbytte anvendes c. 75 som Gavntræ og c. 4/5 som Brændsel. Af Stammevedet benyttes de '■’/t o som Gavntræ, de 7/,n som Brændsel. Det danske Skovbrug er saaledes væsenligst en Brændsels indu- stri, medens Udlandet forsyner Danmark med den overvejende Mængde af de værdifuldere Skovprodukter. Merindførselen af Tømmer og Træ var giennemsnitlig aarlig 1865—70: 12,3 Mill. Kbf., 1870—74: 13,8 Mill. Kbf., 1875—79: 14,3 Mill, Kbf. og endelig 1880—85 (inkl.) 17,2 Mill. Kbf. Medens Værdien af Overskudsindførselen var 12,5 Mill. Kr. i 1875-79, var den 1881—85: 12,7 Mill. Kr. Merindførselen af uforarbejdede eller raat forarbejdede Skovprodukter i 1885 var særlig: 14,7 Mill. Kbf. til en Værdi af 11,1 Mill. Kr. og udgjorde altsaa langt den største Del af Im- porten. Landets Forbrug af Træ kan herefter i det Hele beregnes til imellem 43 og 44 Mill. Kbf. aarlig eller c. 21 Kbf. pr. Hoved. Den til Skovbruget knyttede Trævareindustri drives her i Lan- det dels haandværksmæssig og som en Art Husflid, dels fabrikmæssig og som egentlig Industri. I de magre, midtjydske Skovegne har tidligere navnlig Tilvirkningen af Træsko spillet en stor Rolle, men har i de senere Aar haft stedse aftagende Betydning. Ved Folketællingen ) l»1 i altes dog endnu her i Landet 4538 Træskomagere med 524 Medhjælpere. Samtidigt var der 1898 Hjulmænd med 881 Medhjælpere, men Virksom- heden er i stadig Tilbagegang. Som mindre betydningsfulde Smaaerhven, der støtte sig til Skovene, maa endelig nævnes Kulbrændingen, Brænde- sankningen, Bærplukningen o. s. v. . Af egenlige Trævarefabriker er der her i Landet for Tiden c. w, der beskjeftige sig med Høvling og Pløjning af Brædder, Planker o. s. v. samt Tilvirkningen af Møbeltræ, Vognmandstræ og Haandværkssorti- menter, Pakkasser o. s. v., dernæst 5 Træsliberier, 1 Cellulosefabnk fl. Særlig maa nævnes Fabriken Bastian i Horsens, der tilvirker ® Mængde forskjellige Slags Trævarer, og i 1886 alene beskjeftigede J- Mennesker, samt Vognfabriken Scandia i Randers. De fleste af aisse Fabriker ere oprettede i den sidste halve Snes Aar. De bruge saa goa som udelukkende, bortset fra de kjøbenhavnske Virksomheder, ini'6“’ landsk Løvtræ, men derimod næsten lige saa meget skandinavisk dansk Naaletræ. Fra henved Halvdelen (11) af Savværkerne i Kj0?sTæ' derne, der i 1886 beslaglagde 245 Menneskers Arbejdskraft, fore W der nøjagtige Oplysninger, hvorefter der i 1886 var opskaaret 2W Kbf. dansk Bøg, 3000 Kbf. svensk Bøg, 54,900 Kbf. dansk Eg, 4000 K • svensk Eg, 34,500 Kbf. andet indenlandsk Løvtræ og endelig 124,200 m> ■ dansk Naaletræ og 105,900 Kbf. svensk-norsk Naaletræ. De 6 Træmass fabriker bearbejdede i samme Aar 137,000 Kbf. dansk og 13,600 1 ■ svensk-norsk Naaletræ og producerede ialt 2,915,000 Pd. Træmasse, denne Produktion vare 65 Mennesker beskjeftigede. Gruppe A. Fremstillinger og Gjenstande, tjenlige til at belyse og anskuelig gjøre Skovbruget og dets Udvikling. 204 Bauditz, N. P. A., Forstkandidat, Nyhavn 16, Kbhvn. — Special^ over Nielstrup vestre Skovpart, Grevskabet Hardenbergs Distn » og Haandkort over samme.