Børn 50 øre. - Bestemmes der særlige Adgangspriser for andre
Dage, vil det nærmere blive bekjendtgjort.
Abonnementskort for hele Udstillingstiden, Aabningsdagen
og Medaljedagen indtil Kl. 5 Efterm. undtagne, koste 20 Kr. for
en Herre, 16 Kr. for en Dame; Abonnementskort for hele Ud-
stillingstiden fra Kl. 7 Efterm. koste 10 Kr. for en Herre, 8 Kr.
for en Dame. Kortene lyde paa Navn; Abonnenterne skulle
skrive deres Navn i en dertil indrettet Protokol. — For Tids-
rummet fra den 11 — 24 Juli (Dyrskuet afholdes fra den 18 —
22 Juli) udstedes særlige Kort tor 10 Kr. - Kortene skulle altid
fremvises ved Indgangen.
De enkelte Sektioners Ddstillingsgjenstande findes som Regel
samlede i en Bygning eller et sammenhørende Komplex af Bygninger.
Som Hovedundtagelser herfra mærkes, at Industrisektionen har Plads
tre Steder: i Hovedbygningen, i Bygningen til venstre, naar man fra.
Tivoliterrænet har passeret Broen over Ny Vestergades Forlængelse, samt
(væsentlig for Garvernes Vedkommende) i Hygiejnebygningen; — og
at Undervisningssektionen har Plads to Steder: paa Galleriet i Hoved-
bygningen samt i Hygiejnebygningen.
Tombola. Paa forskjellige Steder i Udstillingen er der
opstillet Lykkehjul, hvis Indhold fornys hver Morgen, saaledes at
de hver Dag indeholde Gevinster fra 5 Kr. til 1000 Kroners Værdi.
For de i dem vundne Beløb vælge de Vindende selv deres Gevin-
ster mellem samtlige de Udstillingsgenstande, som ere til Salg. —
Hvert Lod koster J Kr.
Konge- og Præsidentværelserne. Det første Kongeværelse er
helt udstyret af Snedkermester F. Oxelberg; det andet Konge-
værelse er dekoreret af Malerfirmaet Berrih. Schrøder, Nielsen &
Hansen og møbleret af Møbelfabrikanterne Severin <£• Andreas
Jensen; Præsidentværelset er dekoreret af Malermester C. Møllmann.