Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

Norge. 9/ Saavel de „store“ som de øvrige Saltvandsfiskeriei1 drives nær Kysten eller i selve Skjærgaarden med aabne, smaa Baade og en for- holdsvis stor Besætning, hvis Sysselsættelse, udenfor 3—4 Maaneders Fiskeri, forresten er Jordbrug eller andet Landarbejde. Havfiskeri med større, dækkede Baade og Fartøjer, saaledes som Englænderne, Hollæn- derne og Franskmændsne drive det ude i Nordsøen, ligger for Tiden over de norske Fiskeres pekuniære Evne og udenfor deres egentlige Dont; men nogle faa Forsøg ere dog gjorte i de allersidste Aar, og paa Bankerne udenfor Søndmøre er et Fiskeri med Kuttere i god Gang o? Udvikling. Der er aarligaars ca. 125,000 Mand sysselsatte ved de forskjeilige Fiskerier langs Kysten, men kun 50 — 60.000 Mand drive Fiskeri som en Hovedbeskæftigelse, og kun 20,000 af disse ernære sig omtrent ude- lukkende af Fiskeri. Det aarlige Pengeudbytte for Fiskerne ved samtlige Saltvands- fiskerier hai' i de sidste 10 Aar været 19 til 24 Millioner Kroner, og kan gennemsnitlig sættes til 21 Mil]. Kr.; undtagelsesvis som i 1877 var Udbyttet 29ll2 Mill., og i 1887 (hvorom ingen officielle Opgaver endnu haves) næppe meget over 16 Mill. Kr. „Tilvirkningen“ af Fisken, For- ædlingen af Produkterne og Transporten af Varerne til Exportbyerne kræver tilsammen saa meget Arbejde og saa store Omkostninger, at Værdien omtrent fordobles, inden Udskibningen til Udlandet foregaar. I de sidste 10 Aar har Fiskerivarernes Exportværdi været fra 36 til 50 Mill. Kroner og gjennemsnitlig 41 Mill. Kr. aarlig. De vigtigste Fiskerier skulle her nævnes og korteligen omtales. Vinter- og Vaartorskefiskerierne drives fra Januar i Nordlands-, fra Februar i Romsdals-, og fra Marts i Finmarkens Amt. Paa hvert af disse Kyststrøg varer Fangsten i 2 til 4 Maaneder og giver et aarligt Udbytte af 50 til 60 Millioner Torsk, hvoraf omtrent Halvparten faas i Nordlands Amt. Værdien er 12—15 Mill. Kroner eller 55—60 °/0 af samtlige Saltvandsfiskerier. Som Redskaber benyttes Langline, Garn og Haandsnøre, til Agn bruges Sild og Skjæl, samt i Finmarken fornemme- lig Lodde. Finmarkens Torskefiskeri' kaldes „Loddefiskeri“ og finder kted, naar Lodden søger ind for at gyde, mens Torsken jager efter den. 'ed Torskefiskerierne er aarligen sysselsat ca. 75,000 Mand. Vinter- og Vaarsildefiskerierne foregaa i November til Januar ved sydkysten, i Januar til Marts paa Vestkysten. Før 1870 var det egent- Vaarsildefiskeri Landets vigtigste Sildefiskeri og indbragte omkring 1 Million Hektoliter Sild, værd 5—6 Mill. Kroner aarlig. Senere har Fang- sten udgjort 60 - 80,000 Hl. aarlig til en Værdi af en halv—tre kvart <111. Kr. I de sidste Aar er man begyndt at sende Silden fersk, iset ©Her borsyret til England og Tyskland, medens Saltning af denne Silde- sort er aftaget betydeligt. — Sommer- eller Fedsildefiskerierne ere nu Wdets vigtigste Sildefiskeri; de drives i Tiden fra August til Aarets udgang, fornemmelig i Nordlands og Tromsø Amter, enkelte Aar ogsaa ! stor Udstrækning paa Kysten sydover til Stat, men sjeldnere søndenfor 1 nogen større Maalestok. I Femaaret 1881—85 opgives Fangsten til WOO Hl. aarlig, værd ca. 4 Mill. Kroner, i 1886 fangedes 1,086,310 Hl.. værd 43/5 Mill. Kr. Disse Fiskerier sysselsætte ca. 50,000 Mand. Der Ianges med Sættegarn, Stængenot og Drivegarn. I denne Forbindelse W nævnes Brislinge- og Smaasildefiskerierne, hvis aarlige Udbytte plejer qo.J981'6 ca- 150,000 Hl., værd henved 300,000 Kr.; i 1886 fangedes kun ^,300 Hl., værd 235,000 Kr.; det vigtigste Redskab ved disse Fiskerier De ovenfor nævnte Torske- og Sildefiskerier udgjør ca. 80 pCt. af samtlige Saltvandsfiskeriers Værdi. Af de øvrige er Sommerfiskerierne. SOm bestaar i Fangst af Sej, Lange. Brosme, Rødfisk (Uer), Kveite (Hælle- IV.