98
Tolvte Sektion. — Fiskeri.
fisk) og Torsk osv. over den hele Kyststrækning, de vigtigste. De værd-
sættes til 2^2 Mill. Kr. aarlig, hvoraf 1—2 Millioner kommer paaFinmar-
ken og bestaa fornemmelig i Fangst af Sej. Redskaberne ere Haandsnørø
og Langliner, til Sej benyttes ogsaa Not.
Makrelfiskeriet foregaar fornemmelig langs Sydkysten, fra Midten af'
Mai i 2—3 Maaneder, med Drivegarn fra dækkede Baade. Det giver aar-
lig et Udbytte af ö1^ Mill. Fisk, værd henved 750,000 Kr.; Fiskernes An-
tal er ca. 4000 Mand. Omtrent hele Fangsten forbruges fersk; henved
Halvdelen exporteres især til England, nedlagt i Is.
Lax- og Søørredfangsten giver aarlig ca. 400,000 Kg., værd 400,000-
Kr., hvoraf Størsteparten falder paa Lister og Mandals Amt samt de
trondhjemske Amter. Til Laxefangst benyttes i voxende Udstrækning-
„Kilenøter“, et oprindelig skotsk Rusegarn, som forankres tæt ved Ky-
sten. — Hummerfangsten drives især i Stavangers, Lister og Mandals
Amt, de bergenske Amter og paa Sydkysten; det aarlige Udbytte er
lidt over 1 Million Stykker, værd ca. 350,000 Kr.; det meste exporteres-
levende til England.
En egen Gruppe af Fiskerier danner Ishavs-, Hval- ■ og Botlenos-
samt Sælfangsten i Nordhavet med større Sejl- og Dampskibe. Udbyttet
har undertiden naaet op til ca. 23/4 Mill. Kroner, men har i de sidste Aar
været adskilligt mindre. Disse Fiskeriers Fangstværdi er ikke indbe-
fattet i den ovenfor nævnte (gennemsnitsværdi af 21 Mill. Kr. for Salt-
vandsfiskerierne.
Angaaende Indlandsfiskerierne i Elve og Indsøer haves ingen
nøjagtige Opgaver. Ørred- og Laxefiskeriet her er for en stor Del for-
pagtet af Turister og Sportfiskere fra England. Fiskevandenes Kultive-
ring ved Udklækning er endnu i sin Barndom.
Som ovenfor bemærket bliver den allerstørste Del af Fangsten til-
virket og exporteres til Udlandet som „Fiskeriprodukter“. Denne Han-
del er betydelig, og Exporten repræsenterer en Gjennemsnitsværdi af 41
Mill. Kr. aarlig eller 36--40 pCt. af hele Landets Export. Fiskevare-Ex-
porten har i de sidste Aar været lidt mindre end Trælastexporten, men
var tidligere lidt større; i Aarene 1866—70 var den ca. 45 pCt. af hele-
Exporten.
De vigtigste Produkter og deres Værdi og Mængde var i Femaaret
1881—85 samt i 1886 følgende:
1881- ■1885 1886
Produkt Mængde Værdi Mængde Værdi
Kr. Kr.
Saltet Vaarsild 54,109 Hl. 707,200 16,289 Hl. löl.öOO
Anden saltet Sild 728,299 11,029,300 794,867 9,474,100
Røget Sild 200,352 Kg. 64,000 586,001 Kr. 117,200
Ansjos 11,202 Hl. 426 700 11.066 Hl. 287,800
Tørfisk 15,079,086 Kg. 5.819,500 15,869.330 Kg. 5,387,100
Klipfisk 37,705,998 14,947,200 41,491,200 10,787,700 854,600'
Anden saltet Fisk 108,352 Hl. 827,400 129,002 Hl.
Tran 116,075 5,237,100 168,566 5,140,500'
Rogn 51.775 n 1,332,000 59,203 1,065,700 995,700 25,600'
Fiskeguano 7,521,882 Kg. 1,132,500 9,052,250 Kg.
Fiskemaver 16,169 T) 18,900 18,321 » •
Fiskemel 1,290 1.400 778 you 680,300 383,900 1.192.000' '369,200' 2.200- 517,900
Fersk Lax 426,636 587,800 523,320
do. Makrel 1,755,350 368,700 1,919,260
do. Sild 1,071,645 302,300 13,244,320
do. anden Fisk 1,571,645 923,110
Røget Lax Hummer 1,646 1,038,008 Stk. 3,100 452,700 1.090 1,151,000 Stk.
43,257,800 ■37^900