Flaaden.
Industriens stærke Udvikling i de sidste 50 Aar har naturligvis
gjort sin Indflydelse gjældende paa Orlogsskibenes Konstruktion, Arme-
ring og hele Indretning. Endnu for 40 Aar siden vare alle vore Krigs-
skibe byggede af Træ, armerede med glatløbede Kanoner af forholdsvis
ringe Kaliber og udelukkende indrettede til at føre Sejl, ja først, fra 1851
kan Dampkraften siges at være indført i vore Orlogsskibe, thi de faa
Hjulskibe, som alt tidligere fandtes i vor Flaade, kunde ikke henregnes
til de egentlige Kampskibe. Ti Aar senere begyndte man Bygningen af
panserklædte Skibe, og i Forbindelse dermed stod Overgangen til Jærn-
skibsbyggeriet. Skytset tiltog stadig i Størrelse og Kraft for at erholde
panserbrydende Evne; men Panseret fulgte Skridt med Artilleriets Ud-
vikling, og da Jærnpanseret omsider krævede en Tykkelse og Vægt,
som oversteg Skibenes Bæreevne, skete Overgangen fra Jærn til Staal
som Bygningsmateriale og som Panser. Bestræbelsen efter stadig større
Fart, Nøvendigheden af at have Hjælpemaskiner til forskjellige forefaldende
Arbejder, Fordringen til elektrisk Belysning saa vel inden- som udenbords,
Indførelsen af Torpedoen som Led i Skibets Armering samt Installatio-
nen af Net som Beskyttelse mod Torpedoangreb og endelig de stedse
voxende Krav med Hensyn til Logement og daglig Komfort, alt dette
har selvfølgelig medført en fuldstændig Omvæltning i Skibenes Bygnings-
maade og indre Udstyr, og man kan tilføje, at lige saa sikkert som In-
dustrien altid gjør Fremskridt, lige saa sikkert vil vort Flaademateriel
følge med i denne Udvikling, og vore Orlogsskibes Konstruktion og hele
Udrustning vil — som det altid har været Tilfældet — saaledes ogsaa
nu give et prægnant Billede af næsten de fleste Industrigrenes Stand-
punkt.
Som sorterende under Marineministeriet deltage ogsaa det meteoro-
logiske Institut og Fyrvæsenet i denne Udstilling.
Skibbygning og Wlaskinvæsen.
152 Krydserkorvetten Valkyrien. Parti af Skibet i naturlig Størrelse,
visende Skibets Kommandotaarn, med deri opstillede Apparater,
Logement for Officerer, Underofficerer og Mandskab. Sygelukaf,
Officersmessens Stirrids in. m. samt Ophængning af en 14 Fods og
en 18 Fods Jolle.