Ny Byggemåde for By og Land

Forfatter: O. Schønheyder

År: 1884

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 36

UDK: 7281

ved

O. Schønheyder,

civilingeniør.

Med 16 träsnit i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
14 Til skråafstivning i väggene anvendes helst tyn- dere strävere, 5 å 7 cm (2 å 272") tykke, der lægges indenfor stubbeväggen, altså i selve rapningen. Skal liuset väre varmt, bør rapningen ikke väre under 5 cm. (2"), men gjerne endog 8 å 10 cm. tyk. Tages standerne i fagverket 15 å 17 cm.(6 åö1/?") tykke, så haves også fuldstændig plads til en sådan tykkelse af rapningen, men det er forresten intet til hinder for, at leerrapningen indvendig kan overdukke stan- derne, om disse f. ex. kun tages 10 cm. tykke, hvil- ket ved små 1 etages huse turde viire fuldkommen nok. Imidlertid or det jo bedre at spare på stän- dernas bredde i väggens retning end deres tykkelse (lodret på väggen) og det turde derfor ved sådanne mindre huse viire det bedste at gjøre standerne af 5 å, 7 cm. (2 å 27a") battens planker. Losholdter behøver in au selvfølgelig ikke ved disse vägge, det skulde da vare over døre og over og under vinduer. Nødvendigt er det imidlertid ikke, da leerrapningen er fast nok i sig selv for at kunne bitre sig og da dørens eller vinduets karm er tilsträkkelig afslutning for den. For at modvirke mulige følger af stiirke ryst- ninger i väggen, der kunne opstå ved voldsom igjen- slåen af dørene, turde dot dog viire tilrådeligt at gjøre de standere, der stå på siden af døråbningerne, af ca. 15 cm. (6") firkant.«. Hvad udførehsesmåden af selve leerrapningen angår, så har man ved Grevskabsbanen fulgt den ganske almindelige og vel kjendte fremgangsmåde, først at oprøre leren med vand til en tyk velling