Ny Byggemåde for By og Land
Forfatter: O. Schønheyder
År: 1884
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 36
UDK: 7281
ved
O. Schønheyder,
civilingeniør.
Med 16 träsnit i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Til skråafstivning i väggene anvendes helst tyn-
dere strävere, 5 å 7 cm (2 å 272") tykke, der lægges
indenfor stubbeväggen, altså i selve rapningen.
Skal liuset väre varmt, bør rapningen ikke väre
under 5 cm. (2"), men gjerne endog 8 å 10 cm. tyk.
Tages standerne i fagverket 15 å 17 cm.(6 åö1/?") tykke,
så haves også fuldstændig plads til en sådan tykkelse
af rapningen, men det er forresten intet til hinder
for, at leerrapningen indvendig kan overdukke stan-
derne, om disse f. ex. kun tages 10 cm. tykke, hvil-
ket ved små 1 etages huse turde viire fuldkommen
nok. Imidlertid or det jo bedre at spare på stän-
dernas bredde i väggens retning end deres tykkelse
(lodret på väggen) og det turde derfor ved sådanne
mindre huse viire det bedste at gjøre standerne af
5 å, 7 cm. (2 å 27a") battens planker.
Losholdter behøver in au selvfølgelig ikke ved
disse vägge, det skulde da vare over døre og over
og under vinduer. Nødvendigt er det imidlertid
ikke, da leerrapningen er fast nok i sig selv for at
kunne bitre sig og da dørens eller vinduets karm er
tilsträkkelig afslutning for den.
For at modvirke mulige følger af stiirke ryst-
ninger i väggen, der kunne opstå ved voldsom igjen-
slåen af dørene, turde dot dog viire tilrådeligt at
gjøre de standere, der stå på siden af døråbningerne,
af ca. 15 cm. (6") firkant.«.
Hvad udførehsesmåden af selve leerrapningen
angår, så har man ved Grevskabsbanen fulgt den
ganske almindelige og vel kjendte fremgangsmåde,
først at oprøre leren med vand til en tyk velling