Ny Byggemåde for By og Land

15 og derpå at tilsätte hakkelse efter skjøn. Denne fremgangsmåde synes ogsä hensigtsmässig, når man har overflod på fyldmaterial (hakkelse, hø velflis etc), og mangel på lere, idet rapmassen da bør bestå väsentlig af fyldmaterial og af kun så meget lere, som nødvendigt for at holde dette sammen*). Er derimod leren det billige og fyldmassen det dyrere material, så bruger man forholdsviis lidet af dette, der i dette tilfalde kun tjener til at give massen noget mere sammenhang, og da bør man antagelig- tilsätte så lidet vand til leren, som muligt, for at tørringen ikke skal tage for lang tid. Helst burde den efter min mening anvendes i den tilstand, hvori den ialmindelighed findes i leertaget, efterat man er kommet gjennem den øvre hårde skorpe. Rapmate- rialet bliver da så stivt, at det ej kan kastes på som almindelig rap — ved hjälp af en murske, men må tildannes i klumper med händerne og ind- *) Allerede i 1873 havde jeg anledning til at prøve et lig- nende material til fyldning på hanebjälkelaget i en større fabrikbygning i Sverige. Da man vilde spare indlägning af fuldstændigt stubbeloft, ønskede man et let fyldmate- rial, der uden skade kunde läg^es direkte på, underpane- let, og hvortil lere ansåes for tung. Sagflis havde man overflod af, men deels befrygtede man, at den kunde faldt gjennem tilfäldige utätheder i underpanelet, dels at den vilde vare for ildsfarlig, isär på steder, hvor man ikke vilde anbringe gulv’ ovenpå. Man blandede da sag- flisen med kun så meget tyk leervelling, at massen fik en vis plasticitet, og den blev nu pakket fast ned i feldtene mellem bjälkerne. Da massen ikke var meget vå,d og temmelig porøs, tørrede den hurtig og opfyldte i alle måder hensigten. 2