Støvfri Veje

Forfatter: H.V. Christensen

År: 1914

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 130

UDK: 625.75-76 Chri Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000102

Kommuneingeniør, Cand. Polyt.

Prisbelønnet af Den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
 ning. Det gælder om at faa Tjæren til at binde godt paa, tor at man ikke senere skal se Stenene løsne sig i Vejen. De haarde, glatte Stenarter som Flint o. 1. kan derfor ikke bruges. Det bedste reg- nes i England Højovnsslagger for at være. De er stæike nok og en Del porøse, saa at Tjæren ligesom kan trænge lidt ind i Stenen. Men desværre kan man af Bekostningshensyn ikke tænke paa at an- vende dem her i Landet. Granit ligger der imellem. Der er Forskel paa Sorterne, men en stærk og ru Sort vil kunne gøre god Fyldest. Der anvendes og- saa i England og Tyskland Skærver af stærk Kalk- sten, som af mange regnes for et udmærket Vej- materiale. Det er muligt, at man her i Landet i Begyndelsen i alt Fald til Veje med lettere Trafik vil kunne anvende vore hjemlige Kalkstensarter som Saltholmskalken og maaske ogsaa den haardeste Del af Faxekalken. De forskellige Metoder. Medens Prin- cipet i al Tjæremakadamisering er ens, nemlig An- vendelse af Tjære som Bindemiddel i hele Skærve- lagets Tykkelse, er der forskellige Maader, paa hvil- ke Makadamiseringen udføres. De kan dog alle sammenfattes i følgende Hovedgrupper: Den almindelige Tjæremakadami- sering, hvor alle Skærverne forinden Udlægnin- gen er overtrukket med Tjære, altsaa er »tjæret«. U cl g y d n i n g s m e t o d e n, hvor Skærverne udlægges utjærede, og hvor Tjæren enten flydende eller blandet med smaa Skærver udgydes i Mellem- rummene under Tromlingen. Gladwelliseringen, hvor Tjæren blan- det med smaa Skærver udlægges som en Mørtel paa Bunden, og de u tjærede Skærver Ironiles ned heri..