Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

I. Englands Udviklingshistorie fra Landbrugsland til Industri- og Handelsmagt I. Landets Forhistorie, Folkets Anlæg. I mere end det første Aartusinde af vor Tidsregning var Storbritannien en Slags herreløst Land, hvortil gen- tagne Udvandringer fandt Sted fra forskellige Sider. Før Kristi Fødsel var Øen, paa den nordligste Del nær, erobret af Romerne og var i nogle Aarhundrede indlemmet i deres Rige og paavirket af deres Kultur. I det 5te Aarhundrede indvandrede Angler og Jyder til Øen og gjorde sig til Her- rer i dens sydlige, bedste Del, som efter dem fik Navnet England; i paafølgende Aarhundreder, særlig det 8de—10de, blev England hærget af nordiske, navnlig danske, Vikinger, som i stort Tal bosatte sig i den nordlige og østlige Del af det nuværende England, og endelig erobredes Landet i 1066 af Vikingernes Efterkommere, de franske Norman- ner. Først fra den Tid af har Øen været sin egen Herre, og gjennem den gjentagne stærke Tilførsel af nordisk Blod til den oprindelige keltiske Befolkning har den faaet »en Raceblanding, der var Øen værdig«, som Welsford siger. Af denne Raceblanding har da lidt efter lidt den engelske Nation udviklet sig. I Overensstemmelse med det allerede anførte var Stor- britanniens Rolle i lang Tid af uselvstændig Natur. I Ro- mertiden var den kun en fjærn, afsides og lidet betydende Provins af et mægtigt Rige, hvis Hovedstyrke laa i Syd- evropa; selv efter den normanniske Erobring i 1066 var den endnu i lang Tid kun den nordligste og mindst civi- liserede Del af det vestevropæiske Rige, som de norman- niske Konger besad, og hvis bedste Provinser laa i Syd- frankrig, helt ned imod Pyrenæerne. Først efterhaanden som disse Kongehusets franske Besiddelser gik tabt, og