Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

36 ten var Hovedaarsagen til Nøden; havde Frankrigs Indu- stri blomstret som før, saa havde Arbejderne haft Penge til at kjøbe Korn for andetsteds fra, da Landets egen Høst svigtede, og Tilstanden kunde have været taalelig. Men det var just Penge, der manglede, fordi Arbejdet i saa skrækindjagende Omfang var standset. Hvad der fra privates og fra det offentliges Side gjor- des imod al denne Nød, forslog ikke. Høsten i 1789 var vel bedre end i 1788, men det var ikke nok; heller ikke Finansminister Neckers Forbud mod Udførsel af Korn vir- kede tilstrækkeligt. Economisternes lovpriste Skat paa Jor- dens Udbytte blev derhos en stor Fiasko, saa der var ingen anden Udvej for Staten end at udstede Papirspenge (Assignater) i stort Omfang. For disse Assignater kjøbte Regeringen Korn til Uddeling af Landmændene, og de kjøbte igjen for Assignaterne den Jord, som Regeringen havde frataget Kirken og Aristokraterne. Saa længe denne Svik- mølle kunde gaa, stod Landmændene sig; men da der ikke var mere Jord at sælge, og Regeringen tvang Land- mændene under Dødsstraf til at modtage Assignaterne til fuldt Paalydende for deres Korn, uagtet Assignaterne nu faldt og faldt i Værdi, saa blev Ødelæggelsen fuldstændig ogsaa blandt Landmændene. Hvorledes det hele endte, ved man; Revolutionens blodige Historie er kjendt nok og skal ikke gjentages her. Men den Læser, som endnu ikke maatte føle sig overbe- vist om Sammenhængen mellem Eden-Traktaten og Nøden i Frankrig, vil blive fuldt overtydet ved at betragte Mod- stykket: Forholdene i England. Her var, som før sagt, Stillingen efter Fredstraktaten af 1783 ikke god. Men alt forandrede sig i Løbet af Aarene 1786—93. Frankrig var i disse syv Aar England en overordentlig værdifuld Kunde; uhyre Mængder af engelske Varer gik over Kanalen, me- dens fransk Guld strømmede ind i den modsatte Retning. Allerede i 1787 kunde, som Lord Rosebery anfører, Re- sultatet mærkes i Form af voksende engelsk Velstand og Overflod: »en Vækst saa hurtig, at England derved i Løbet af faa Aar blev sat i Stand til at tage det op med hvilken som helst Magt, Frankrig kunde rejse«. Samtidig med, at frygtelig Nød bredte sig vidt ud gjennem den franske Be- folkning, strømmede Frankrigs Rigdom over Kanalen med en Fart og en Intensitet, som forbavser. Den kan maales