Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

55 disse Englændere — under Straf som for Højforræderi — at gifte sig ind i en irsk Familie, antage irsk Navn, bruge irsk Sprog eller blot tillade Irer at lade deres Kvæg græsse paa deres Jorder. Det irske Folks Opsugningsevne maatte ikke have Lov til at gjøre sig gjældende, den fjendtlige Modsætning mellem Erobrerne og de undertrykte maatte ikke paa nogen Maade udviskes. Endnu bitrere blev det gjensidige Had, endnu mere barbarisk Undertrykkelsen, da det religiøse Spørgsmaal traadte i Forgrunden. Irlænderne var og er Katholikker; da Englænderne under Henrik VIII blev Protestanter, og England blev den protestantiske Formagt overfor Katholi- cismen, rettedes Kampen ikke alene mod Irlændernes Uafhængighed og deres Ejendom, men mod deres Reli- gion. I denne Kamp begyndte under Dronning Maria den brutale Konfiskation i det store af Irlændernes Jord- ejendomme til Fordel for engelske Indvandrere, som blev en af Hovedaarsagerne til det irske Folks Fattigdom. Under Jakob I blev paa denne Maade hele Provinsen Ulster konfiskeret og befolket med Englændere og Skotter, og de nye Ejere maatte ikke en Gang antage Irlændere som Forpagtere af den Jord, der før tilhørte dem — de maatte kun benytte dem som slet og ret Arbejdere. Selvfølgelig fremkaldte disse Konfiskationer af det irske Folks Ejendomme Oprør paa Oprør, der undertryktes af Englænderne med utrolig Grusomhed. Saaledes blev der i det 15de Aarhundrede udsat ligefremme Præmier for at dræbe Irlands indfødte Beboere, naar disse ikke havde »en tro Engelskmand« til Ledsager, idet saadanne Ind- fødte paa Forhaand skulde antages for at være »Røvere«. I 1641 fik Soldaterne i Provinsen Leinster Ordre til »ikke blot at udrydde Oprørerne og deres Tilhængere, men ogsaa at brænde alle Byer og Huse, hvori de havde fun- det Tilhold, og nedhugge alle vaabenføre Mænd i samme«. Grufulde er Beretningerne — engelske Historikeres Be- retninger — om Irernes Lidelser under disse Myrderier: »Fra hvert Skjul i Skove og Dale kom de krybende frem paa Hænderne, thi deres Ben kunde ikke bære dem, de saa ud som Skeletter, havde Røster som Spøgelser, der var staaet op af Graven, og sloges om stinkende Aadsler, ja om deres Ulykkesfællers Lig, til Føde«. Milevidt var de rigeste Egne ødelagte saaledes, at der ikke var et