Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Menneske eller et Husdyr at se, kun Ulve og Hunde, der levede af de dræbte Menneskers og Dyrs Aadsler. Frygteligst blev Tilstanden, da Oliver Cromwell i 1649 personlig førte en Hær til Irland for at fuldende dets Underkuelse.; foruden Vaaben var hans Soldater forsynede med protestantiske Bibler, som de katholske Irlændere skulde tvinges til at læse, og Leer, hvormed det ulydige Folks Afgrøder skulde afmejes. Karakteristiske for denne Førers Sindelag er Breve af hans Haand, hvori han skildrer de frygteligste Myrderier som Handlinger »ind- blæste af Guds Aand, ham alene tilkommer Æren«. Intet Under da, at Cromwells Navn, som den engelske Historiker Lecky skriver, den Dag i Dag er forbandet i Irland, virker som en ond Trolddom paa de irske Sind og mægtigt bidrager til at vedligeholde Hadet baade mod Eng- land og mod Protestantismen. Og hans Handlinger vir- kede derfor ogsaa modsat deres Hensigt; Drogheda, den By hvor de frygteligste Myrderier paa katholske Irér fandt Sted, er siden da til den Dag i Dag Hjemstedet for den mest fanatiske Katholicisme. Først i 1652 endte dette store Oprør med, at den sidste irske Fæstning overgav sig. I de 11 Aar, det varede, var der da omkommet mindst 600,000 Irer, og saa øde- lagt var Landet blevet, at Irland — før et af Evropas rigeste Kvægmarkeder — nu maatte hente Kvæg fra Wales til sit eget Forbrug. Befolkningen var paa store Stræk- ninger udryddet; ja selv Slavehandlere var slupne løs paa det ulykkelige Folk, og mange hundrede irske Drenge og Piger solgt til Plantageejerne i Vestindien. Nu blev næsten alt irsk Land berøvet de retmæssige Ejere og tildelt frem- mede, og hvor vidt man kunde gaa fra Erobrernes Side, fremgaar af følgende Faktum: Irland havde et Parlament, men i det kunde ingen af Øens store Befolkning faa Sæde; det bestod kun af engelske Protestanter og kunde derfor, som Welsford siger, kun betragtes som Repræsentation for den britiske Garnison i et erobret Land. Men allige- vel førte det Navn af Irlands Parlament, og dette Parla- ment kunde i 1695 vedtage følgende næsten utrolige Love — nlod Irlands egne Beboere: Katholikker udelukkes fra alle Embeder; Katholikkers Fraværelse fra (protestantisk) Gudstjeneste straffes med Bøder eller Forvisning; enhver Katholik, der paa Indstævning af to (engelske) Fredsdom- mere, vægrer sig ved at afsværge sin Religion, skal berøves