Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne

11 Fig- 4. Et Kapseltræbeen med Sæde, eonstrueret af mig. Det bestaaer af a en af Messing eller Nysölv forfærdige! kegleformig Kapsel, som optager Laarstumpen. 1 denne Kapsels ovre Rand findes et i Metallet udhamret Sædehvile for Tuberositas ossis ischii og en Deel af nates, hvorved altsaa det Thal’ske Princip er overfort paa dette Been. Selve Kapselen er i de tre korte Koulisser b, c og d, bevægelig, og kan ved Skruer stilles i forskjellig Vidde. 1 Kapselens nedre Deel ere med Skruer og Möttriker fastgjorte de tre Staalskinner h, i og k. Disse Skinner ere af reent Staal, udsmedede til */s Linies Tykkelse; deres udvendigt convexe, indvendigt concave Form give dem en betydelig Styrke og Stivhed, medens de dog kunne fjedre sig- tilstrækkeligt for at folge de Bevægelser der frembringes ved den större eller mindre Vidde, som man giver Kapselen a. De lobe convergerende nedad, og ere forneden forenede med Jernringen 1, som optager den sædvanlige Stok m. Sidestangen e, som særskilt er afbildet tilvenstre, er fastskruet paa Kapselen a med Skruerne f og g. Den har sit taste Punkt ved o (Skruen g), er bevægelig i Cirkeludsnittet n (ved Skruen f), som tastskrues i den Stilling-, der findes at være den beqvemmeste. Haandtaget p (særskilt afbildet tilhöire) bliver fastskruet udenpaa Sidestangen, idet Skruerne f og g ere saa lange, at de tillige kunne gaae igjennem Hullerne q og r. Vil Invaliden ikke benytte Haandtaget, kan han afskrue det, og i saa Fald udfylde dets Tykkelse med tvende smaa runde Messingplader, hvorved Skruernes forreste Ender hindres fra at blive frem- staaende indvendigt i Kapselen a. Haandtagets Skaft, s, er af Træ. Den övrige Bandage vil let forstaaes af Tegningen og behöver ingen videre Beskrivelse. Dette Træbeen adskiller sig fra tidligere ved den bevægelige Kapsel, hvis Nytte især gjör sig gjældende med Hensyn til den bekjendte Omstændighed, at Amputations- stumpen i meget lang lid, i hele Aar, hos enkelte Individer kan være underkastet en atrophisk Aftagen i Volumen, som aldrig forud lader sig beregne, saa at Stumpen efter nogen Tids Forlob ikke passer i sin Kapsel, og undertiden kan fordre et nyt Træbeens Forfærdigelse. Disse Ubehageligheder ere undgaaede ved Kapselens Bevægelighed, o: dens Udvidelighed og Forsnevring ved Hjælp af Koulisser og Skruer, hvorved den altid kan bringes til at passe paa Laarstumpen efterhaanden som denne bliver tyndere. 1 remdeles har dette Træbeen den bevægelige Sidestang, ved hvilken Invaliden altid selv kan anbringe Benet i den for ham beqvemmeste Retning eller Vinkelböining mod Kroppen, — og Haandtaget, som især i Begyndelsen kan lette ham under Gangen, deels ogsaa lette ham i at give Benet den fornævnte Vinkelböining eller forandrede Retning-.