Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1851

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 42

UDK: 617

Emne: Kunstige

Chirurgisk Instrumentmager ved Kjöbenhavns Universitet.

Decor. Med dansk Fortjenstemedaille i Sölv,

og svensk-norsk Guldmedaille.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
18 simpelt Been opfundet, der kan maale sig med dette, med Hensyn til Brugbarhed, Beqvemmelighed, let Application, Varighed og Billighed, og jeg troer ikke, at den simple Mand, der har mistet sit Been, kan være bedre tjent med nogetsomhelst andet, nok saa konstigt og mekanisk. Men dette kaldes nu engang det simple Træbeen, Soldaterne kalde det Kosteskaftet, og da et mekanisk Been baade er dyrere, og dertil kildrer Invalidens Forfængelighed med Haabet om fuldstændigt at kunne skjule Deformiteten, saa bliver det naturligt et Önske hos enhver Beenamputeret, at faae et saadant. Og den offentlige og private Godgjörenhed er i vore Dage saa stor, at næsten intet Önske af en Invalid bliver uopfyldt, endsige et Önske, der taler directe til Medlidenheden, og staaer i saa umiddelbart Forhold til Tapperheden og Opoffrelsen for Fædrelandet. Men det er et Spörgsmaal, om Godgjörenheden i denne Retning bliver ham til sand Nytte, [almindelighed ikke, men det gaaer soinoftest saaledes til: Invaliden forsynes fra det Hospital, hvor han behandledes, med et simpelt Træbeen, der er ham aldeles nödvendigt, og hvormed han nu lærer at gaae, naar han efterhaanden kan give Slip paa Krykken. Men lian anseer det simple Træbeen for en midlertidig Støtte, og lever i det Haab , ligesom hans Kammerater, at faae et konstigt Been. Dette vil nu egentlig sige, at lian haaber at faae et Been, paa hvilket han ikke alene kan gaae, men paa hvilket han kan böie Knæet, have Bevægelse i Ankelen, en fyldig Læg under sine Beenklæder, og en smuk blank Stövle paa Foden. Om end et saadant Been er kostbart for Soldaten, Pengene ere ham strax paa rede Haand, og mange Hænder ile at række ham dem, og mere. Nu skal altsaa det koustige Been forfærdiges. Allerede Forfærdigelsen, de til den yderlige Nøjagtighed nødvendige Tilpasninger, Pröver, Omændringer o. s. v. ere for den simple Mand en Inconvenients, som han ikke havde tænkt sig nødvendig, og som kun lidet harmonerer med hans Utaalinodighed. Endeligen faaer han Benet, og skal nu til at vænne sig til at bruge det. Hermed kan niaaskee atter behoves nogle Ændringer. Men imidlertid er han bleven vænnet til og fortrolig med sit simple Been, paa dette gaaer han nu med Lethed, Brugen af det konstige skal han först indöve sig; imidlertid er ogsaa hans Forfængelighed aftaget, og i samme Forhold er hans Kjærlighed til det simple Been, som til en uadskillelig Kammerat, steget. Som Almuesmand finder han sig mindre i de talrige Sinaaonistændigheder, der maa iagttages, förend det konstige Been efterhaanden kan blive ham i Et og Alt efter Önske, og har han ikke Udholdenhed og Forfængelighed nok, saa skeer det næsten altid, at det konstige Been efterhaanden bliver ham et blot Pyntestykke, en Söndagssag, og han seer nu, hvad der tidligere blev sagt ham, at han er bedre tjent med sit simple Træbeen. Hvad jeg her liar udtalt, gjælder i den store Almindelighed, men jeg tilstaaer, at der er Undtagelser, og mangen Invalid, endog af den simple Stand, bruger altid sit konstige Been, og velsigner det, og dem, der gave ham det; men jeg bor gjentage det, den iövrigt raske Bondekarl, der skal arbeide, er bedst tjent med et simpelt Træbeen.