Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1851
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 42
UDK: 617
Chirurgisk Instrumentmager ved Kjöbenhavns Universitet.
Decor. Med dansk Fortjenstemedaille i Sölv,
og svensk-norsk Guldmedaille.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
simpelt Been opfundet, der kan maale sig med dette, med Hensyn til Brugbarhed,
Beqvemmelighed, let Application, Varighed og Billighed, og jeg troer ikke, at den
simple Mand, der har mistet sit Been, kan være bedre tjent med nogetsomhelst andet,
nok saa konstigt og mekanisk. Men dette kaldes nu engang det simple Træbeen,
Soldaterne kalde det Kosteskaftet, og da et mekanisk Been baade er dyrere, og dertil
kildrer Invalidens Forfængelighed med Haabet om fuldstændigt at kunne skjule Deformiteten,
saa bliver det naturligt et Önske hos enhver Beenamputeret, at faae et saadant. Og
den offentlige og private Godgjörenhed er i vore Dage saa stor, at næsten intet Önske
af en Invalid bliver uopfyldt, endsige et Önske, der taler directe til Medlidenheden,
og staaer i saa umiddelbart Forhold til Tapperheden og Opoffrelsen for Fædrelandet.
Men det er et Spörgsmaal, om Godgjörenheden i denne Retning bliver ham til sand
Nytte, [almindelighed ikke, men det gaaer soinoftest saaledes til: Invaliden forsynes
fra det Hospital, hvor han behandledes, med et simpelt Træbeen, der er ham aldeles
nödvendigt, og hvormed han nu lærer at gaae, naar han efterhaanden kan give Slip
paa Krykken. Men lian anseer det simple Træbeen for en midlertidig Støtte, og lever
i det Haab , ligesom hans Kammerater, at faae et konstigt Been. Dette vil nu
egentlig sige, at lian haaber at faae et Been, paa hvilket han ikke alene kan gaae,
men paa hvilket han kan böie Knæet, have Bevægelse i Ankelen, en fyldig Læg
under sine Beenklæder, og en smuk blank Stövle paa Foden. Om end et saadant
Been er kostbart for Soldaten, Pengene ere ham strax paa rede Haand, og mange
Hænder ile at række ham dem, og mere. Nu skal altsaa det koustige Been forfærdiges.
Allerede Forfærdigelsen, de til den yderlige Nøjagtighed nødvendige Tilpasninger,
Pröver, Omændringer o. s. v. ere for den simple Mand en Inconvenients, som
han ikke havde tænkt sig nødvendig, og som kun lidet harmonerer med hans
Utaalinodighed. Endeligen faaer han Benet, og skal nu til at vænne sig til at
bruge det. Hermed kan niaaskee atter behoves nogle Ændringer. Men imidlertid
er han bleven vænnet til og fortrolig med sit simple Been, paa dette gaaer han nu
med Lethed, Brugen af det konstige skal han först indöve sig; imidlertid er
ogsaa hans Forfængelighed aftaget, og i samme Forhold er hans Kjærlighed til det
simple Been, som til en uadskillelig Kammerat, steget. Som Almuesmand finder han
sig mindre i de talrige Sinaaonistændigheder, der maa iagttages, förend det konstige
Been efterhaanden kan blive ham i Et og Alt efter Önske, og har han ikke Udholdenhed
og Forfængelighed nok, saa skeer det næsten altid, at det konstige Been efterhaanden
bliver ham et blot Pyntestykke, en Söndagssag, og han seer nu, hvad der tidligere
blev sagt ham, at han er bedre tjent med sit simple Træbeen. Hvad jeg her liar
udtalt, gjælder i den store Almindelighed, men jeg tilstaaer, at der er Undtagelser, og
mangen Invalid, endog af den simple Stand, bruger altid sit konstige Been, og velsigner
det, og dem, der gave ham det; men jeg bor gjentage det, den iövrigt raske Bondekarl,
der skal arbeide, er bedst tjent med et simpelt Træbeen.