Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1851

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 42

UDK: 617

Chirurgisk Instrumentmager ved Kjöbenhavns Universitet.

Decor. Med dansk Fortjenstemedaille i Sölv,

og svensk-norsk Guldmedaille.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
20 Tab. VII. Fig. 1- fremstiller et konstigt Been, som jeg senere har construeret, ligeledes for Skinnebeensamputerede. Dette Been har, hvad Laardelene og Knæleiet angaaer, fuld- stændig Lighed med det sidst beskrevne, nemlig Tab. VI. Fig. 3, hvorfor jeg her forbigaaer dets nærmere Details. Knæledets Construction er den samme, som jeg i Details har afbildet og beskrevet i Tab. V. Fig. 2, alene med den Forskjel, at jeg her har vendt op og ned paa Mekanismen, for lettere at kunne anbringe Stopperen (Tegningen A), saaledes at Messing- kapselen a, hvori Stopperen b er anbragt, i det her fremstillede Been ligger under Knæet. For nu alligevel at kunne faae Stopperen b bevæget nedad ved et Træk opad med Stangen e, har jeg foröget Mekanismen med Vægtstangen d, hvori, som Tegningen viser, Trækstangen e er iastskruet, istedetfor at den ved Tab. V. Fig. 2 er umiddelbart forenet med Stopperen. Paa det her afbildede Been falder altsaa Knæbevægelsens Axe ved f, og den paa Tegningen A afbildede Stopper b, med Vægtstangen d, gjenfinde vi paa Fig. 1 paa Skinnebenet, hvor Vægtstangens Ende springer frem gjennem Messingpladen c, og er sat i Forbindelse med Trækstangen e opad Laarskinnen. Denne Knæmekanisme er originalt construeret af mig , og den har baade i sin lette Anvendelse og ved sin Styrke store Fordele fremfor de tidligere anvendte Methoder, ifolge hvilke Stopperen enten var anbragt i en af Sideskinnerne, eller bestod af en kort Fjeder med Hage, der var sat i Forbindelse med Bevægelsens Axe. Naar Amputationen af Skinnebenet er foretaget saa langt under Knæet, som sees paa Tab. I. Fig. 3, 4, 5, vil Invaliden somoftest kunne komme til at gaae med udstrakt og bevægeligt Knæ, især naar det under Convalescentsen lykkes at forebygge nogen betydelig Contractor af Knæledets Böiemuskler. Jeg har i 7 Tilfælde forfærdiget Been, beregnede paa Afbenyttelse af Invalidens naturlige Knæ, og det er mig bekjendt,