Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne

 36 konstige Hænders Historie, men muligviis kan ogsaa en æret Collega i Tidens Löb udspinde sin Klogt mellem de mange Vægtstænger, og faae noget mere fuldendt deraf. Vi ville först betragte Armhylstret, dernæst Mekanismen i Fingrene, og tilsidst Mellembaanden, som sætter disse i Forbindelse med hiint. Arm hyl s tret er forfærdiget af tyndt Messingblik, beklædt med Skind. Paa dets Rygflade linde vi, Fig. 2n, et Længdeindsnit, hvorved Hylstret faaer nogen Elasticitet, saa at Armstumpen lettere kan indskydes. Ved Hjælp af de to Vægtstænger, 12—12, som ere forenede ved Naglen is, og befæstede til Hylstret ved Skruerne 14—14, kan Hylstret indklemmes, og faae mindre Omfang; dette kan Invaliden let udfore ved et Tryk paa Vægtstængerne, hvorefter disse indhage sig i de to Tandstænger is—is, som ere anbragte paa Siderne af Udsnittet. Paa Badialranden af Armhylstret findes en Coulisse af 21/a" Længde, i hvilken Vægtstangen e kan bevæges op og ned. Denne Vægtstang, s, har sit faste Punkt paa den modsatte Væg af Armhylstret, og i skraa Retning udgaaer fra samme den med et Led forsynede Staalstang, 7, som er den fælles Trækstang for Fingrenes Bevægelsesmekanisme. Paa Grund af denne Trækstangs skraa Retning og dens Led, vil Trækket hindres i at virke i skjæv Retning. Vægt- stangen e har bagtil sin Contrafjeder, der saavel paa Fig. 1 som paa Fig. 2 findes punkteret. Paa Fig. 1 seer man den skjærende et Segment af Klappen f. Haandledets Bevægelse er indrettet efter samme Princip, som anvendes til at tilvejebringe horizontal Stilling under Bevægelse, f. Ex. ved Lamper og Compas o. s. v. i Skibe, nemlig ved to Ringe, med modsatte Axer. Dobbeltringen c forener Haanden med Armhylstret, og de modsatte Axer ere d d og e e. 1 Adduction og Abduction fixerer man Haanden med Fjederen g, hvorimod den i Flexion og Extension fixeres med Klappen f. — Fjederen g og Klappen f mode paa de tilsvarende Steder smaa borede Huller, i hvilke deres Stoppere falde ind. Fingrenes Hylstre ere forfærdigede af tyndt Messingblik. Deres Lede ere dannede efter samme Model, som det Albueled, der er afbildet Tab. XII. Fig. 2, nemlig med to Halvkugler og en mellemliggende Skive. I Tegningen A see vi afbildet et Længdegjennemsnit af en Finger, med de bevægelige Mellemskiver, og med Vægt- stængerne til Böining og Udstrækning. De tre runde Skiver ere iastloddede til det nederste al' hvert enkelt Led; Skiven h er ubevægeligt forenet med den sidste Phalanx, 1, men bevægelig mod anden Phalanx; Skiven i er bevægelig mod n, Skiven k bevægelig mod o. Paa Skiven h finde vi, tæt ved dens Volarrand Trækstangen p, som, efterat den ved anden Phalanx er forsynet med Dobbeltledet m, glider paa Tappen r, paa Skiven i, og derpaa er fastskruet ved den forreste Deel af Volarranden af Skiven k. — Trækstangen s gaaer paa lignende Maade fra Skiven i, har sit Dobbeltled og sit Hvilepunkt paa Skiven k, og er fastskruet ved t. Endelig har Skiven k sin Træk- stang u, ogsaa udgaaende fra Skivens Volarrand. Trækker man i u, saa vil Skiven k dreies mod Volarsiden, og ifolge Vægtstangslovene ville med det samme alle de övrige Led böies; skyder man paa Trækstangen u, ville alle Led strækkes.