Hygiejniske Anlæg i moderne Byer

10 den gamle Kloakledning, som nu benævnes Hjælpeled- ning og leder Vandet til Søen eller Vandløbet. Som Re- gel kommer de afskærende Kloakledninger efterhaanden ret dybt i Jorden, saa at de ikke kan faa direkte Afløb, men Vandet i dem maa løftes ved Pumpning. Mindre Kloakledninger udføres af brændte, saltgla- serede Lerrør, der samles med Muffer, som tættes med Ler, Cement eller Asfaltkit, eller Cementrør, der samles med Cement eller Asfaltkit. Lerrør er tættest og mest holdbare. Større Ledninger udføres af Beton og støbes paa Stedet. For at kunne efterse og rense Ledningerne anbringes Nedgangsbrønde med en indbyrdes Afstand af 50—70 m; de overdækkes med Dæksler af Støbejern og forsynes med Stigetrin i Siderne. Hvor det ikke er muligt at lægge Ledningerne med et saadant Fald, at de er selvrensende, maa man anvende kunstig Skylning, som da enten kan ske ved Benyttelsen af selve Kloakvandet, der stuves i Ledningerne ovenfor Skylleporte, eller man kan skylle ved Indledning- af Vand- værksvand eller andet disponibelt Vand. Overfladevand ledes til Kloakerne gennem Nedløbs- brønde, der anbringes i Rendestene og paa Gaards- pladser, medens Spildevand fra Husene tilledes gennem Vaske, Vandklosetter og Gulvafløb. Tilledningsled- ningerne inde i Husene bestaar af Støbe]ernslednin- ger, der saa vidt mulig føres lodret for at hindre Til- stopninger. For at undgaa, at Kloakluften gennem Til- løbene skaffer sig Adgang til Husene, anbringes lige efter ethvert Tilløb en Vandlaas, hvorved forstaas et nedadbøjet U-formet Rør, hvis Bøjning er saa dyb, at det Vand, der bliver staaende i Laasen, fuldstændig lukker af for Luften. Ved Vaske formes Vandlaasene af Bly, ved Gulvafløb af Støbejern og ved Vandklosetter findes de i selve Klosetskaalen, der som Regel laves af Fajance. For at undgaa, at større Mængder Vand, der