Loven om Aktieselskaber 1917

4 Lov om Aktieselskaber lemsantal eller vekslende Kapital ifølge Firmaloven af 1. Marts 1889 § 33 c. hidtil behandledes som »Selskaber med begrænset Ansvar«, selv om Medlemmerne var fuldt ansvarlige. 3. I Udtrykket, at samtlige Deltagere hæfter alene med en af dem »tilvejebragt« Fællesformue, ligger ikke, at Fælles- formuen skal være indbetalt, jfr. § 1, 4de Stykke. Om den Del af Fællesformuen, der skal indbetales, se § 9. 4. Ved sin Bestemmelse af Aktieselskabet som ethvert Sel- skab, i hvilket ingen af Deltagerne hæfter personlig for Sel- skabets Forpligtelser, men hvor samtlige Deltagere hæfter alene med en af dem tilvejebragt Fællesformue, er Lovens Aktieselskabs-Begreb i øvrigt bleven mere omfattende end det hidtil almindelige Begreb. Tidligere var det sædvanligt som Aktieselskaber kun at anse saadanne Selskaber med be- grænset Ansvar, i hvilke Medlemmernes indbyrdes Berettigelse bestemmes væsentlig paa Grundlag af deres Andel i Aktiekapi- talen, og man betragtede navnlig ikke de Selskaber, hvor Medlemmernes indbyrdes Berettigelse bestemmes ved deres større eller mindre Andel i Selskabets Omsætning, som Aktie- selskaber.*) At Loven saalcd.cs har brudt med. det tilvante Aktieselskabs-Begreb, er forklarligt, da den ved at fastholde Kriteriet »Berettigelse efter Størrelsen af Andelen i Aktie- kapitalen« vilde have aabnet en let Adgang til Omgaaelser, idet det næppe i Almindeligded vilde volde et Aktieselskab, som ønskede at undtages fra Loven, Vanskelighed at træffe en Ordning, hvorved Medlemmernes indbyrdes Berettigelse bestemtes paa et andet Grundlag. Paa de Ulemper, som mu- lig kunde opstaa af Brudet med det tilvante Aktieselskabs- Begreb, har Aktieloven da søgt at raade Bod ved positivt at undtage fra dens Omraade visse Grupper af Selskaber. *) Se herom: Carl Torp: Om Interessentskab (3die Udgave), pag. 225. End- videre Udvalget af 1900, jfr. Rigsdagstidende 1910—11, Tillæg A Sp. 4119-20,4193.